Massive vandmængder på en villavej i Herlev onsdag morgen. Foto: Vestegnens Politi

Villavej oversvømmet i kulden: "Vi arbejder på højtryk"

Hofor arbejder lige nu på højtryk for at reparere massive rørbrud på Tvedvangen i Herlev. Der er endnu ingen tidshorisont for, hvornår problemet er løst.

Københavns Vestegns Politi fik pludselig travlt onsdag morgen omkring klokken fire, da de modtog flere henvendelser fra beboere på Tvedvangen i Herlev.

Opkaldene handlede om, at der var lå massive mængder vand på vejen.

- Normalt pibler det bare forsigtigt ud, når der er rørskader, men vi kunne forstå på folk, at det ikke var tilfældet her. Så vi sendte folk afsted for at se nærmere på det, og det var helt vildt. Det lignede en hel oversvømmelse, siger vagchef Lars Guldborg til TV 2 Lorry.

01:36

Ole Skytte, der er sektionsleder i Vanddistribution i Hofor gør ved middagstid onsdag status på de masive vandmængder i Herlev. 

Luk video

- Så vi har sørget for, at der er blevet saltet, da det lynhurtigt fryser til is i de her minusgrader, siger vagtchefen.

Politiet fik hurtigt assistance fra Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, Hofor, der lige nu fortsat arbejder på at få udbedret skaderne på Tvedvangen.

Ni lækager indtil videre

Tidligere på morgenen oplyste Hofors døgnvagt til TV 2 Lorry, at man arbejdede på højtryk for at stoppe fem forskellige brud på rørene i området.

Men nogle timer senere klokken 8.45 er der fundet flere lækager, så man lige nu er oppe på ni, oplyser Hofors pressevagt, Christina Otzen.

Og da det er et omfattende arbejde, foreligger der ingen tidshorisont for, hvornår skaderne er udbedret.

- Rørene ligger 1.20 meter under jorden, så det tager noget tid at grave ned til dem. Vi har stadig folk stadig derude, som er er i fuld sving med at finde ud hvad der er sket, og endnu mere i sving med at få stoppet lækagerne, siger Christina Otzen.

Hun oplyser endvidere, at man endnu ikke med sikkerhed ved, hvad lækagerne skyldes, men at man mistænker, at  en pumpe kan være stoppet med at virke i kulden.

Som beboer i området skal man være opmæksomme på, at vejen er meget glat, og at man kan opleve at have et lavere vandtryk, fordi der er blevet lukket for ventiler, så vandet ikke bliver ved med at fosse ud på vejen.