Arkiv Foto: TV 2 Lorry

Masseslagsmål på Bakken - to lettere såret

Politiet fik hurtigt skilt parterne ad, da der udbrød masseslagsmål på Bakken. To personer lettere såret.

To personer pådrog sig søndag aften overfladiske snitsår under et masseslagsmål i og omkring Dyrehavsbakken nord for København.
Omkring 30-40 deltog mere eller mindre aktivt i slagsmålet.
Ifølge vagthavende ved Nordsjællands Politi var politiet talstærkt tilstede og sørgede for at få de to rivaliserende grupper skilt ad, således at konfrontationen - i hvert fald i første omgang - kunne afblæses midt på aftenen.
De to, der kom lettere til skade, er muligvis blevet snittet med en kniv.
Ingen blev anholdt i forbindelse med slagsmålet. Politiet havde søndag aften ingen oplysninger om, hvad der satte uoverensstemmelserne i gang.