Mand forsøgte at røve bank - nu efterlyses han af politiet

Københavns Vestegns Politi offentliggør nu billeder af en mand, som forsøgte at røve en bank i Glostrup i starten af juli måned.

Den 5. juli 2019 blev en Danske Bank-filial i Glostrup forsøgt røvet.

Banken ligger på Hovedvejen 109 i Glostrup.

Under røveriforsøget truede en mand med en kniv og råbte flere gange: "åbn kassen - åbn kassen!"

Da personalet ikke havde adgang til kontanterne, flygtede gerningsmanden uden udbytte. 

Nu efterlyses manden med både billede og video af Københavns Vestegns Politi. Det skriver de i en pressemeddelelse.

Efter røveriforsøget løb røveren ifølge vidner formentlig ned til parkeringspladsen ud for Glostrup Bibliotek på Kildevældets Allé.

Herfra kørte han videre i en mindre blå personbil.

Gerningsmanden

... beskrives som:

  • Mand
  • Hvid/lys i huden
  • ​​​Dansk af udseende og talte med dansk accent
  • Mellemlangt lyst hår, kortklippet i siderne
  • 25-35 år
  • 175-180 centimeter høj
  • Umiddelbart almindelig af bygning, men beskrives som fedladen og rundkindet

Kilde: Københavns Vestegns Politi

Under røveriforsøget havde gerningsmanden et mørkt tørklæde eller lignende for underansigtet, mørkeblå eller sort trøje med hide prikker eller stjerne på forsiden og talle "78" med store typer på ryggen, oplyser politiet.

Desuden bar manden lysegrå joggingbukser og mørke sko.

I banken havde manden også lysegrå handsker og truede med to røde knive - formentlig køkkenknive med både rødt skæfte og blad.

Offentliggør både lyd og billede

I videoen, som du kan se nederst i artiklen, kan man høre røveren råbe. Derfor hører Københavns Vestegns Politi både fra vidner som kan genkende manden eller hans stemme.

- Det er heldigvis efterhånden sjældent, at vi oplever forsøg på bankrøveri, og vi håber, at offentligheden kan hjælpe på baggrund af lyd eller billeder, siger Andreas Mollerup, som er politikommissær hos Københavns Vestegns Politi.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik