Arkiv Foto: TV 2 Lorry (Arkiv)

Mand er stukket ihjel i Sandholmlejren

En mand er blevet dræbt på asylcentret Sandholmlejren i Blovstrød. To mand er blevet anholdt, oplyser politiet

En mand er blevet stukket ihjel på asylcentret Sandholmlejren i Blovstrød og en anden mand er såret. To afghanere er anholdt, oplyser Nordsjællands Politi.
- Der er tale om et internt opgør med en død og en tilskadekommet og to anholdte, fortæller politiets vagthavende til Ritzau.
Politiet er foreløbig sparsomme med oplysningerne, og kan endnu ikke fortælle, hvorvidt alle fire involverede er bosat på asylcentret og om den dræbte og tilskadekomne også er af afghansk afstamning.
Politiet afviser dog, at der er tale om et familieopgør.