Mand dømmes for at kaste kæreste i døden

Turbulent forhold mellem par i København endte fatalt, da 33-årig mand kastede kæreste ud fra 7. sal.

En polsk mand er idømt 11 års fængsel for at have styrtet sin kæreste i døden fra en lejlighed i Københavns Nordvestkvarter.

Et nævningeting i Østre Landsret har torsdag fundet den 33-årige Dariusz Cesary Basinski skyldig i drab. Efter afsoningen udvises han af Danmark.

Forbrydelsen skete midt om natten den 25. juli 2008. Han enten skubbede eller kastede kvinden ud over gelænderet på svalegangen på 7. sal på Stærevej.

Den 33-årige har nægtet sig skyldig og har hævdet, at der var tale om selvmord. Hun kastede sig ud, mens han stod i køkkenet, har han påstået.

Men en række forklaringer fra vidner har altså overbevist nævninge og dommere om, at han er skyldig i kvindens død.

I den oprindelige sag ved Retten på Frederiksberg blev der ført 29 vidner. Også her blev han dømt for drab og straffet med fængsel i 11 år.

Flere vidner har fortalt, hvordan de hørte råb fra svalegangen. Igennem nogen tid havde parret haft et turbulent forhold præget af vold.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik