Knivstikkeri i haveforening på Amager Foto: alarm112danmark.dk

To mænd er stukket med kniv i haveforening i København

Den formodede gerningsmand til et knivstikkeri i København er anholdt.

To mænd er søndag blevet stukket med kniv i en haveforening ved Uplandsgade og Laplandsgade på Amager i København.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Michael Andersen.

De to mænd er blevet kørt til hospitalet - ifølge efterforskningsleder Youssef Lharraki er den ene uden for livsfare, mens den anden er i kritisk tilstand.

Politiet fik anmeldelsen klokken 17.36, og den formodede gerningsmand, der er en mand på 32, er anholdt.

Vagtchefen fortæller, at politiet stadig er til stede ude ved haveforeningen, hvor de er i gang med at klarlægge de præcise omstændigheder.