Lyngby-Taarbæk: Sofia Osmani (C) bliver ny borgmester

Lyngby-Taarbæk Rådhus, Lyngby-Taarbæk Kommune

Sofia Osmani (C) bliver borgmester i Lyngby-Taarbæk. Det er klart efter de første forhandlinger onsdag om en konstituering, hvor et flertal peger på Osmani (C) som borgmester.

I teorien kunne Simon Pihl Sørensen måske skrabe mandater nok sammen til at udfordre Osmani på borgmesterposten, hvis SF med to mandater, Enhedslisten med et og Radikale med et ville pege på ham, men det kan sende Konservative i armene på Venstre.

Trods et dårligere valg end sidst, mønstrer partiet også seks mandater som både Konservative og Socialdemokraterne. Med 21 mandater i alt i byrådet, vil et samarbejde mellem konservative og venstre sætte socialdemokratiet udenfor reel indflydelse, fordi de to partier tilsammen har 12 mandater.

Den siddende borgmester Søren P. Rasmussen fra Venstre meldte tidligt ud i går, at han ikke går efter borgmesterposten igen. Det er dog fortsat uklart, hvordan han vil bringe sine seks mandater i spil i konstitueringen.