Foto: TV2/Lorry

Lundalogik åbner i København

Svensk it-firma rykker til Ørestaden og etablerer salgskontor for CRM-software til kundedatabaser. Det skal øge den danske omsætning ved at spejle virksomhedskulturen i Danmark.

It-firmaet Lundalogik dækker en blank plet på deres nordiske landkort, når de etablerer et salgskontor i Danmark. I sidste uge åbnede virksomheden sin første adresse i Ørestaden i København.

Virksomheden fra Lund har i forvejen placering i både Oslo og Helsinki. Men kontoret i Ørestaden er der endnu en knappenål på kortet. Det skriver danske Computerworld.

"Med et dansk kontor og danske kolleger kommer vi op på et helt nyt niveau. Vi har længe arbejdet med danske kunder, men nu er det blevet aktuelt for os at investere i en egentlig lokal tilstedeværelse," siger koncerndirektør Lars Andersson til Computerworld.

Lundalogik udvikler og sælger et computerprogram til virksomheders håndtering af kundedata, et såkaldt CRM-system. Virksomheden har omkring 130 ansatte og en årlig omsætning på godt 100 millioner svenske kronor i 2013.

Københavnerkontoret skal bearbejde de danske kunder ud fra en dansk tankemåde, siger koncerndirektøren til Computerworld. Målet er i første omgang fange de større kunder.

Fremover skal mellem fire og otte sælgere og konsulenter hvert år fordoble den danske omsætning, der i øjeblikket er på en million kroner.