Loyal To Familias synderegister - så kriminel er "forbudt" bande

Bandegrupperingen Loyal To Familia er blevet forbudt på grund af kriminel adfærd. Vi har samlet et overblik over medlemmernes synderegister.

Banden Loyal To Familia er tirsdag blevet forbudt af Københavns Politi.

Det skyldes, at banden "har en voldelig og kriminel adfærd af så grov karakter, at der straks bør gribes ind med et administrativt forbud", begrunder chefanklager, Ida Sørensen, forbuddet.

Det forbud betyder, at man ikke må vise LTF's logo, en maskeret mand med to pistoler, offentligt på eksempelvis trøjer eller kasketter. Man må ikke videreføre banden, og politiet kan forbyde personer med tilknytningt til banden at samles på bestemte steder.

Men hvor kriminelle er medlemmerne af banden egentligt?

De fleste ved, at Loyal To Familia var en aktiv part i bandekonflikten i København sidste sommer, hvor tre personer mistede livet. Her var LTF i konflikt med banden Brothas, og i den forbindelse blev der affyret op mod 40 banderelaterede skud i perioden mellem juni og november 2017. 

Derudover har efterforskningsgruppen siden 2013 samlet bevismateriale mod banden, som i den periode har været involveret i tre bandekonflikter og en række ulovlige aktiviteter. 

Rigsadvokaten er kommet frem til, at Loyal To Familia i sin kerne er en ulovlig forening, og derfor er et forbud muligt - også inden at sagen har været for en domstol. Forbuddet kan dog opløses, hvis domstolen ikke er enig med Anklagemyndigheden.

Efterforskningsgruppen har i forbindelse med sagen tygget sig igennem knapt 10.000 sider af bevismateriale.

LTF-medlemmernes synderegister

  • I juni var 15 medlemmer af Loyal To Familia dømt for personfarlig kriminalitet under konflikt med en rivaliserende bande i det offentlige rum. De har til sammen fået 127 års fængsel.
     
  • 30 medlemmer af LTF er lige nu tiltalt for drab og drabsforsøg i seks sager.
     
  • 59 medlemmer af LTF er blevet dømt for lovovertrædelser, som man mener er begået i forbindelse med deres medlemskab til gruppen. Medlemmerne har blandt andet brugt Loyal To Familias symbol eller handlet i LTF's interesse. Nogle af dommene er under ankebehandling ved domstolene.
     
  • Loyal To Familias leder, Shuaib Khan, er side 2003 blevet straffet 13 gange. Han venter lige nu på en udvisningssag i Højesteret.
     
  • Sagen begyndte sidste sommer, hvor Shuaib Khan angiveligt skulle have truet en betjent med ordene: "Det kan godt være, at du kan huske vores ansigter, men vi kan også huske dig. Pas på din ryg". Han blev i både Byretten og Landsretten kendt skyldig i truslerne, men ikke i at han skulle udvises.
Kilde: Anklagemyndigheden og Politiken

Bandelederen for Loyal To Familia, Shuaib Khan, venter lige nu på, at hans sag går i Højesteret. Både Byretten og Landsretten sagde nej til at udvise ham:

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik