Lovende forsøg med influenza-vaccine

Britiske forskere har lavet et lovende forsøg med en ny vaccine, som muligvis vil kunne holde alle typer af influenza helt væk, skriver Urban.Forskerne fra det anerkendte forskningsinstitut Acambis har lavet en vaccine mod influenza type A, som er den alvorlige type, der kan give både epidemier og pandemier, som for eksempel fugleinfluenza.

De har testet
vaccinen ACAM-FLU-A, på levende menneskers immunforsvar, og det
har givet gode resultater.»Forskerne har lavet et såkaldt
forsøg, som viste, at immunsystemet reagerer på vaccinen.

Det er ikke det samme som at sige, at vaccinen virker mod influenza, men det er en lovende nyhed,« forklarer overlæge hos Statens Serum Institut, Steffen Offersen Glismann.

Desværre vil man ikke
foreløbigt kunne smutte til lægen og få vidundervaccinen,
fortæller Steffen Glismann.»Hvis det viser sig, at vaccinen
virker efter videre forsøg, vil det helt sikkert være et
gennembrud. Men vi er nødt til at vente, for den slags forsøg
kan tage helt op til fem-ti år,« siger han.

Det gode ved den nye
vaccine er, at den i modsætning til de vacciner der allerede
findes på markedet, ikke skal ændres hele tiden. Influenzavirus
forandrer sig nemlig konstant en lille smule, og det betyder, at
vaccinerne også skal ændres. Det vil ikke være tilfældet med den
nye, som vil virke på alle influenzatyper, også på den
livsfarlige fugleinfluenza.