Løb med Frede: Du er inviteret til fødselsdagsløb

Kronprins Frederik lader ikke sin 50 års fødselsdag gå stille for sig. Han markerer det med fem løb i fem forskellige byer, der slutter af i Hovedstaden.

Det er meget normalt at gøre noget ekstra ud af sin fødselsdag, når man fylder 50 år. Og det må man sige, at Kronprins Frederik gør.

quote Jeg synes, det er en fantastisk måde at dele dagen med hele Danmark og de folk, der måtte have lyst til at kaste sig ud i løb og motion på dagen.

Kronprins Frederik

Få dage før hans 50-års fødselsdag vil han løbe sig igennem Danmark med et løb i hver af landets fem største byer på samme dag, og han inviterer alle danskere til at løbe med.

- Jeg er meget glad for, at det overhovedet er blevet muligt. Jeg synes, det er en fantastisk måde at dele dagen med hele Danmark og de folk, der måtte have lyst til at kaste sig ud i løb og motion på dagen, siger kronprinsen til TV 2.

Det royale løb, Royal Run, starter den 21. maj 2018 i Aalborg, runder Aarhus, Esbjerg og Odense og sluttes af i København. De fire første destinationer løbes der en mil, som svarer til 1,609 kilometer, mens løbet i København sluttes af med en ti kilometer-rute. 

- Min rolle på dagen bliver aktiv, fordi jeg vil indfinde mig  i samtlige byer i løbet af dagen. Man kan regne med, at vi løber ud i vestenvind og vender hjem i medvind. Jeg glæder mig til samtlige distancer, siger han.

Det er endnu ikke besluttet præcis, hvor ruterne skal gå, eller hvordan kronprinsen skal komme fra by til by.

Her kan du se kronprinsens invitation til danskerne:

 

Royal Run

  • Royal Run skal løbes i København, Aalborg, Aarhus, Esbjerg og Odense.
  • Det hele løber af stablen den 21. maj 2018.
  • Der er fire distancer på 1,609 kilometer i Aalborg, Aarhus, Esbjerg og Odense, mens dagen sluttes af i København med en ti kilometer distance.
  • I København arrangeres løbet af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og SPARTA Atletik og Motion.
  • Du kan tilmelde dig på royalrun.dk.

En sporty kronprins

Kronprins Frederik er kendt for at være sporty. Han nævner selv sit første maraton, som den største løbeoplevelse i hans liv. En aktiv tilværelse er vigtig for kronprinsen, og det behøver ikke altid at være så ekstremt:

- Min hustru og jeg er glade for at bevæge os og løbe. Vi ses ofte i løbetøj i entréen, i løbetøj på vej ud eller på vej hjem. Det præger selvfølgelig vores børn indirekte, siger han.

- Det betyder meget for kronprinsessen og jeg, at vores børn har naturligt ved at løbe og bevæge sig og ikke skal trækkes ud i naturen. De ser og fornemmer vores glæde for bevægelse og fysisk aktivitet, siger Kronprins Frederik.

Løbet skal derfor være for alle, der ønsker at bevæge sig - erfarne som uerfarne: 

quote Royal Run skal være et løb, der henvender sig til de erfarne løbere, men i lige så høj grad til dem, der binder løbeskoene for første gang.

Kronprins Frederik

- Royal Run skal være et løb, der henvender sig til de erfarne løbere, men i lige så høj grad til dem, der binder løbeskoene for første gang, og alle er velkomne uanset alder, siger han.

Kronprinsen er mere sporty end gennemsnittet. I 2013 gennemførte Kronprins Frederik en Ironman, der består af 180 kilometers cykling, 3,8 kilometers svømning og 42 kilometers løb, som han klarede på 10 timer og 45 minutter.

Derudover har han gjort tjeneste ved Frømandskorpset, der er en maritim eliteenhed under Forsvaret.

Kronprinsens fødselsdag er den 26. maj, så han tager forskud på dagen med sit fødselsdagsløb.

Kronprinsen løb et Ironman i 2013 igennem København.
Kronprinsen løb et Ironman i 2013 igennem København.
Foto: Scanpix

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik