Lille pige spiste hash fra sandkassen

En mor gjorde en uhyggelig opdagelse, da hun i går var på legepladsen med sin datter på 16 måneder, skriver B.T. torsdag.

Den lille pige gumlede på en klump hash, som hun havde fundet
i sandkassen på Guldbergs Plads på Nørrebro i København.

Politiet på Bellahøj oplyser, at der bliver handlet med hash i
området. Og at hashandlerne nogle gange gemmer deres varer i små
depoter på pladsen, så de ikke har det på sig, hvis de møder
politiet.

Hashklumpen, som den lille pige fandt i går, nåede at gå i
opløsning i barnets mund, inden moderen opdagede sin datters
gumlen og fik stoppet hende. Mens familien var ude at handle,
blev den lille pige fraværende, og hendes øjne begyndte at
flakse. De urolige forældre tilkaldte en ambulance, og pigen
blev indlagt på Rigshospitalet. Efter behandling med sonde og
aktiv kul var hun ifølge vagthavende på Station Bellahøj uden
for livsfare.

Det ubehagelige fund fik i går politiet til at gennemsøge hele
legepladsen på Guldbergs Plads. Politihundene fandt ikke flere
hashklumper.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik