Ligsyn giver ingen forklaring på festivaldeltagers død

En 20-årig kvindes død i nat er fortsat et mysterium for politiet.

Siden den 20-årige kvinde i nat mistede livet, har politiet arbejdet på at finde frem til dødsårsagen. Kvinden fik vejrtrækningsproblemer, mens hun lå og sov i sit telt med en veninde. Veninden ydede førstehjælp og kvinden blev straks kørt på hospitalet, hvor hun døde.

Læs også: 20-årig kvinde død på Roskilde Festival

Nu er den 20-årige kvindes lig blevet synet, men årsagen til hendes pludselige død er fortsat ukendt. 

- Ligsynet bragte ikke dødsårsagen nærmere. Der er foretaget kriminaltekniske undersøger i det telt, hvor kvinden sov, lyder det fra Midst- og Vestsjællands Politii en pressemeddelelse. 

Læs også: Politiet efter dødsfald: Unge kvinder skal ringe hjem

Samtidig med de kriminaltekniske undersøgelser foretager politiet afhøringer i og omkring kvindens lejr i håb om at komme nærmere, hvad der kostede hende livet i nat. Men når ligsynet ikke afslører noget, så kan der gå længere tid, inden svaret kommer for sagen. 

  - Den 20-årige vil blive obduceret, men vi forventer ikke, at dagen i dag vil bringe mere lys over sagen, før obduktionen har fundet sted, skriver politiet.

Læs også: Fem voldtægter anmeldt på Roskilde Festival​

Politiet mener ikke, der ligger en forbrydelse bag den 20-åriges død. De mener, der er tale om et enkeltstående tilfælde således at andre festivalgængere ikke er i fare. De opfordrer dog alle kvinder omkring de 20 til at kontakte deres pårørende og give besked om, at de er ok. 

Den 20-årige kvindes pårørende er underrettet og hendes lejrkammerater og venner på festivalen har fået tilbud om at tale med socialarbejdere og psykologer.