Arkivfoto. Foto: Ida Marie Odgaard / Scanpix

Stort færdselsuheld på Langebro

Politi og ambulancefolk rykkede lørdag aften ud til et større færdselsuheld på Langebro.

Københavns Politi rykkede lørdag aften ud til et større færdselsuheld på Langebro.

Ifølge vagtchef Lars Westerweel var fire til fem personbiler involveret i uheldet, hvorfor flere patruljevogne og ambulancer blev tilkaldt.

- Ingen personer kom dog til skade, da de kørte med forholdsvis lav hastighed. Der var udelukkende materielle skader på bilerne, siger Lars Westerweel til TV 2 Lorry.

I forbindelse med uheldet var trafikken delvist afspærret i nordvestlig retning.