1 af 2

Lastbil gled i svinget og spærrede tilkørsel

Ups. Det gik lidt for stærkt i svinget for en lastbil fyldt med glas.

Lastbilen kom kørende ved Avedøre Havnevej og ned af tilkørslen til motorvejen, da det gik galt. 

Pludselig lå lasten - masser af glas og brædder - ud over hele kørebanen. 

Lasten og bilen spærrede for motorvejstilkørslen, så det ikke var muligt at bruge tilkørsel 21.

Derefter ventede et større oprydningsarbejde, så trafikken igen kunne passere.