Landmænd forventer restriktioner

Hellere sidde med ved bordet og være med til at præge udviklingen af en nationalpark end stå udenfor, mener landmænd i ny undersøgelse. Positiv men skeptisk, sådan kan man betegne holdningen hos de landmænd og lodsejere, der skal være med til at lægge jord til en nordsjællandsk nationalpark, skriver Frederiksborg Amts Avis.

92 procent af de landmænd, som netop
har deltaget i en undersøgelse foretaget af Nordsjællands
Landboforening, forventer, at der kommer begrænsninger og
restriktioner på deres erhverv i forbindelse med oprettelsen af
en nordsjællandsk nationalpark.

Samtidig regner 70 procent dog
med, at nationalparken vil give naturen nye muligheder, og hver
femte af de spurgte landmænd mener, at det vil give nye
muligheder for deres eget brug.Kort før jul afsluttede
Nordsjællands Landboforening en spørgeskemaundersøgelse blandt
sine og Dansk Familielandbrugs medlemmer i de fem kommuner, som
skal lægge jord til en nationalpark.

Ud af cirka 900 lodsejere
har cirka 10 procent medvirket i undersøgelsen. - Det,
landmændene frygter, er, at deres jorder marginaliseres, at der
kommer mere administrativt bøvl, og at de får begrænsninger i
råderetten over deres jord.

Samtidig giver de dog udtryk for, at
de gerne vil medvirke til, at nationalparken bliver til noget,
men at landbruget skal respekteres som erhverv, siger
Nordsjællands Landboforenings formand, Herdis Dam, til
Frederiksborg Amts Avis.Kongernes Nordsjælland, der strækker sig
fra Arresø i vest til skoven omkring Gurre i øst, blev sidste år
af forligspartierne bag nationalparkloven udpeget som et oplagt
nationalparkområde, hvis man lokalt kan blive enig om en
afgrænsning af området.

Cirka 18.000 hektar af de områder, som
kan komme på tale, er privatejede. - Landmændene er meget
optagede af, hvad parken betyder for den natur, som de
forvalter. De ønsker ikke at åbne op for uhæmmet adgang til de
landskabskorridorer i det åbne land, som skal forbinde
nationalparkens kerneområder. De vil gerne lægge jord til, hvis
det sker på naturens og dyrenes præmisser, siger Herdis Dam.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik