Læger vil have hurtig førstehjælp

Når man ringer 112, kan der godt gå et stykke tid, før ambulancen er fremme. I hovedstaden og Nordsjælland vil ambulancen i fremtiden skulle være fremme senest efter 11-13 minutter. Men der er behov for endnu hurtigere hjælp, mener Lægeforeningen, der forslår, at de kommunale beredskaber samt politi og hjemmesygeplejen bør uddannes og udstyres til egentlige førstehjælpsenheder, der kan rykke hurtigt ud og yde basal førstehjælp og hjertestart, indtil ambulancen når frem.

Allerede i dag har de
kommunale brandvæsener uddannede nødbehandlere og
nødbehandlerbiler, men de må ifølge beredskabsloven kun rykke ud
til ulykker - ikke til pludseligt opstået sygdom.I gennem flere
år forsøgte den gamle Hundested Kommune uden held at få en
aftale med Frederiksborg Amt om også at lade kommunens brandfolk
rykke ud til hjertestop i ventetiden på ambulancen fra
Frederiksværk. Men nu kan der komme en ny mulighed.- Vi mener,
det er en rasende god idé, og kan anbefale, at der oprettes
forsøgsordninger i nogle af regionens yderområder.
Nødbehandlerkonceptet vil især være relevant langs hele
nordkysten, på Hornsherred og på Bornholm. Til september får
Region Hovedstaden sin egen vagtcentral med sundhedsfagligt
personale ved telefonen, og så kan man bedre håndtere at vælge
de situationer, hvor nødbehandlere skal kaldes ud, siger
overlæge Jan Nørtved, Region Hovedstadens enhed for akut medicin
og sundhedsberedskab.I Halsnæs, der omfatter den gamle Hundested
Kommune, er man parat til at være med i et pilotprojekt. -
Selvfølgelig skal man også snakke økonomi, men vi er meget
indstillede på at være med. Vi har de sidste seks-otte år haft
brandfolk uddannet som nødbehandlere, og vi har to
nødbehandlerbiler stationeret i Hundested, som siden 2006 er
rykket ud ved ulykkestilfælde. Og det har til dato været en
succes, siger beredskabschef Kim Lintrup, Frederikssund-Halsnæs
Brand- & Redningsberedskab.