Arkivfoto Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kystbanen åbner igen efter personpåkørsel

Mand faldt ned på skinnerne og blev ramt af et tog.

Kystbanen holdt torsdag morgen stille efter en personpåkørsel ved Klampenborg. Det skrev politiet på Twitter.

Klokken 06.05 oplyser vagthavende ved Nordsjællands Politi, at Kystbanen er klar til at åbne igen.

Politiet modtog klokken 05.15 anmeldelse om, at en mand var faldet ned på skinnerne. Tilsyneladende blev han kort efter ramt af et tog. 

En ambulance og brandvæsnet blev tilkaldt, og manden modtog behandling på stedet. 

- Han er bragt på hospitalet, men jeg har ingen oplysninger om hans tilstand, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi, Henrik Alstrup, til Ritzau.