Kvinder i overtal i to byråd

14 ud af 27 nyvalgte byrådsmedlemmer i Hillerød er kvinder. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Som det eneste sted i landet har Gentofte og Hillerød et nyvalgt byråd, hvor der er flere kvinder end mænd. I de øvrige nordsjællandske byråd og kommunalbestyrelser er der flere steder også valgt flere kvinder ind end tidligere.

- Gentofte har tradition for at have mange kvinder i kommunalbestyrelsen, og der har også tidligere været en række kommuner med flere kvinder end mænd. Der er en tendens til, at Københavnsområdet og Nordsjælland er bedre til at få kvinder valgt ind end provinsen, siger forskningsbibliotekar Jytte Nielsen fra Kvinfo.

Det kan Hillerøds nyvalgte konservative borgmester Dorte Meldgaard og hendes to byrådskolleger bekræfte. Alle tre er kvinder.

- Det er jo meget sjovt, men jeg håber på, at vi bliver valgt på det, vi vil, og ikke på kønnet, siger Dorte Meldgaard.

Ifølge professor Ulrik Kjær, der er medforfatter til »Efter de første 100 år - kvinder i dansk kommunalpolitik 1909-2009«, så er den bedste vej til at få valgt flere kvinder lokalt også at opstille flere kvinder, men når et nyt byråd går i gang med arbejdet, så tager beslutningerne ikke udgangspunkt i byrådsmedlemmernes køn, men i det parti de repræsenterer.

- Vi ved ikke meget om, hvilken betydning det har, at der bliver valgt flere kvinder, men vi ved, at det, der har betydning, er, hvilket parti, man er valgt ind for. Flere kvinder i et byråd betyder for eksempel ikke, at daginstitutioner bliver prioriteret højere, fordi det er partiernes politik, der betyder mere end køn, siger Ulrik Kjær.

Mens indbyggerne i Hillerød og de nordsjællandske kommuner kan glæde sig over, at deres byråd afspejler deres lokalsamfund, så er det generelt ikke gået frem for ligestillingen i det lokale demokrati. Beregninger, som Frederiksborg Amts Avis har foretaget, viser, at andelen af kvinder i lokalpolik på landsplan er faldet fra 31,8 til 29,3 procent.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

efterladt speedbåd

Nogen har efterladt en speedbåd i Skovshoved Havn – og andet interessant fra hittegodslisten

Bedstemor Ann1

playBedstemor Ann har haft 19 plejebørn: "Nærkontakt med dyr er vigtigt"

Hund, kat og hest

Hader dit dyr nytårskrudt? Her er, hvad du kan gøre

julehjælp

playFra corona-hjælp til julehjælp: Ubenyttede gavekort gives videre til trængende

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere