Foto: TV 2 Lorry

Kvinder afviser tilbud om kræfttjek

For få kvinder i Region Hovedstaden bliver undersøgt for brystkræft - mener Kræftens Bekæmpelse.

En redegørelse til politikere i Region hovedstaden viser, at 72 procent af kvinderne i Region Hovedstaden tager imod tilbuddet om at blive undersøgt for tidlige tegn på brystkræft. Det tal er for lavt, mener Kræftens Bekæmpelse.

Mindst 75 procent af kvinderne i hovedstadsområdet burde komme til screeningsundersøgelserne, lyder det.

Kræftens Bekæmpelse siger til Berlingske, at den lave deltagelse kan hænge sammen med den debat, der har været om screeningens værdi.