Kronborg Slot ramt af møl-angreb: Historiske kostumer lagt i kummefryser

Kostumer og flere rum er blevet angrebet af møl på Kronborg Slot. Derfor forsøger man nu at bekæmpe skadedyret med en stor frysecontainer og fælder.

00:44

Video: TV 2 Lorry

For et gammel slot fyldt med kulturskatte, kan det være fatalt, hvis mange møl slår sig ned i de historiske gemakker.

Derfor blev der handlet hurtigt, da man konstaterede, at Kronborg Slot havde fået for mange ubudne gæster.

Vi har lavet mange sikkerheds foranstaltninger og alle er blevet informerede og oplært i, hvordan man sikrer, at de ikke kommer løs.

Nikki Jeffries, Kommunikations- og Marketingansvarlig for Kronborg Slot.

- Det er sådan, at der kan være møl i gamle huse, men det ofte meget få. Hos os kom der pludselig flere og flere, og alt over en håndfuld skal vi reagere på. Så vi handlede hurtigt, fordi vi har kongetapeter og andet kulturarv, som under ingen omstændigheder må kompromitteres, siger Nikki Jeffries, der er Kommunikations- og Marketingansvarlig for Kronborg Slot.

Her ses Kronborgs møl i en pose. Foto: TV 2 Lorry

Ifølge hende er de sluppet med skrækken.

Sådan undgår du møl i hjemmet:

 

  • Brug insektnet - eller træk gardiner for om natten for at forhindre møl i indtrængning i dit hjem gennem dører og vinduer.
  • Støvsug regelmæssigt - sikrer skjulte områder som under store møbler eller sofaer med regelmæssig støvsugning, for at forsøge at fjerne møl æg før de udklækkes.
  • Hold gemte tekstiler i forseglede poser - hvis du planlægger at gemme tekstiler i længere tid, hold dem i forseglede plastposer eller kufferter for at forhindre møl adgang til at lægge æg.
  • Rent tøj - møl er tiltrukket af beskidte eller snavset tøj, så vask altid tøjet grundig rent før opbevaring.

Kilde: Rentokil.dk

Se mere

-  Det er ikke så slemt, at vi går i panik, men det skal tages meget seriøst, så det ikke løber løbsk. Den yderste konsekvens vil være, at kongetappeterne bliver ødelagt af møl, for de er uerstattelige. Heldigvis blev de fundet langt væk fra renæssancedelene og kongetapeterne, siger Nikki Jeffries.

Møllene blev i stedet fundet i gamle, opmagasinerede møbler, lagerrum og kostumer, der er kopier af gamle dragter. 

"Denne forsegling må ikke brydes!". Flere rum er lukket af, så møllene ikke spreder sig.  Foto: Ida Marie Høgh - TV 2 Lorry

Mølfælder og 40 fods container

På eksperters foranledning har Slots- og Kulturstyrelsen blandt andet anmodet om at få lov til at fryse de ramte møbler ned i en 40-fods frysecontainer.   

- Vi har søgt dispensation for at få en stor fryser til møblerne, og det har vi fået lov til, så den bør komme en af de kommende dage, siger Nikki Jeffries.

I mellemtiden har de taget andre midler i brug på slottet.

- Indtil videre bruger vi en stor kummefryser til vores ramte kostumer, da der er risiko for, at der bliver formeret møl i kostumerne. De ligger i fryseren i tre-fire dage. Desuden har vi såkaldte mølfælder rundt omkring på slottet nu.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Disse kongetapeter vil være uerstattelige, hvis der går møl i dem. Foto: Nadia Filt - TV 2 Lorry

Alle er på dupperne

Til trods for, at det ikke, historisk set, er vigtige klenodier, der er blevet angrebet, er det samtidig vigtigt, at de ikke spreder sig yderligere. Og det kan være lidt af en kunst i sig selv, da møl kan flyve fra rum til rum.

- Vi har lavet mange sikkerhedsforanstaltninger og alle er blevet informerede og oplært i, hvordan man sikrer, at de ikke kommer løs. Vi sørger blandt andet for, at medarbejdere ikke må gå ind i bestemte rum, og vi har lavet ekstra sikkerhed ved, at de kun kan gå gennem bestemte døre til de angrebne rum, og vi sørger for at alle døre er lukkede, forklarer Nikki Jeffries.

Det er altså ikke offentligt tilgængelige rum eller samlinger, der er ramt af møl, hvorfor de besøgende ikke bliver påvirket af mølenes tilstedeværelse. 

Hvis du vil vide mere om Kronborg Slot, kan du i indslaget nedenfor se, få en rundvisning af forfatteren Poul Grinder-Hansen, der kender alt til slottet.

03:03 Luk video

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik

Kulturkalenderen

Hvad sker der i Lorryland i dag?