»Den gang var det risikoen for mangel på energi og de
høje priser, der var udfordringen. Nu er det klimaet, altså
udledning af drivhusgasser fra energiforbruget, der kræver
handling«, siger Venstres energipolitiske ordfører, Lars
Christian Lilleholt.
Venstre er i lighed med Socialdemokratiet,
de radikale og de konservative parat til at se på »alle
muligheder« for at få energiforbruget i huse og lejligheder ned.
Lillejuleaften offentliggjorde Klima- og Energiministeriet en
rapport om effekten af den hidtidige energispareindsats.
Konsulentgruppen bag rapporten konkluderede, at de planlagte
energisparemål for de kommende år næppe nås.Rapportens
konklusioner er grundlag for de politiske forhandlinger, der nu
går i gang.
Og her indtager energiforbruget i den nuværende
boligmasse en central rolle, fordi næsten halvdelen af det
samlede forbrug af olie, gas og el sker her.»Den eksisterende
boligmasse har været fredet for længe.
Vi må derfor se på,
hvilke muligheder, vi har, både med energioplysning og med
kontante sparekrav, kombineret med økonomiske incitamenter,
f.eks. fradrag for energibesparelser, lavere ejendomsskat på
energirigtige boliger, særlige låneordninger mv«, siger Lars
Christian Lilleholt til Politiken.
Hans konservative kollega, Per
Ørum Jørgensen, siger, at det bliver nødvendigt med egentlige
sparekrav til eksisterende boliger:»Og det bedste incitament til
at få opfyldt målene er at lægge afgift på forureningen, altså
energiforbruget. For så bliver det en god forretning for
husejeren at spare«, siger han.
