Kraftig vind på Øresundsbroen

Vindfølsomme køretøjer frarådes at passere Øresundsbroen på grund af kraftig vind.

Trafikanter med vindfølsomme køretøjer skal være ekstra påpasselige, hvis de skal passere Øresundsbroen. Sådan lyder meldingen fra Vejdirektoratet. 

- Den nærmeste målstation ved broen viser, at der blæser en kuling fra nordvest med vindstød op til 21 m/s, siger Sebastian Pelt, TV 2 Vejret. 

Hvis vindstødet var op på 25 m/s, ville broen blive lukket helt. Det er især vindens retning, der udfordrer trafikanterne i dag. 

- Vinden kommer næsten vinkelret ind på broen. Det betyder, at man får vinden ind fra siden, og det er mere kritisk, end hvis det bare var mod- eller medvind, forklarer Sebastian Felt fra TV 2 Vejret. 

Den kraftige vind vil fortsætte et par timer endnu. Ifølge Vejdirektoratet vil den aftage omkring klokken 20 søndag aften.

- Der vil ikke være nogen problemer i morgen tidligt, hvis folk skal afsted der, siger Sebastian Pelt. 

Pas på glatte veje 

Temperaturen har ligget på omkring tre gader med en del regn i løbet af dagen. Men ifølge TV 2 Vejret vil temperaturen i løbet af natten falde til under frysepunktet. 

- Det betyder at meget af det vand, der ligger på vejene, kan fryse til is, som kan skabe glatte forhold, fortæller TV 2 Vejret. 

Derfor skal de tidlige morgentrafikanter køre i ekstra god til og være opmærksomme, når de skal ud på vejene. 

Eksempler på vindfølsomme køretøjer

- Biler med campingvogn
- Biler med anhænger
- Lastbiler med meget let last
- Tomme lastbiler
- Busser
- Varebiler

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik