02:20

Særligt de socialdemokratiske Vestegnskommuner er utilfredse med arbejdsvilkår og overenskomster hos Ryanair Foto: TV 2 Lorry

1 af 2

Kommuner sortlister Ryanair

Siden Ryanair åbnede de første flyruter fra København i sidste måned, er listen med utilfredse kommuner bare vokset og vokset.

I sidste uge besluttede Albertslund at boykotte Ryanair.

I forvejen har også Ishøj, Brøndby, Furesø, Lejre og København meldt ud, at de ikke benytter Ryanair - og lignende selskaber - så længe arbejdsforholdene for de ansatte er dårligere end tilsvarende danske arbejdsforhold.

Og nu er der så føjet tre kommuner mere på listen:

Politikerne i Tårnby, Ballerup og Hvidovre har meldt sig i koret af kritikere.

Hvidovre Kommune har socialdemokratisk flertal. Og den socialdemokratiske holdning ligger fast, hvad angår det irske lavprisselskab Ryanair:

- Svært at få en aftale med Hvidovre Kommune, sådan som de er skruet sammen lige nu, siger Kenneth F. Christensen, politisk ordfører, (Socialdem.).