Kom gratis med på guidede cykelture

For John Mynderup har en hobby, som involverer cykling, historie og natur, udviklet sig. Kvit og frit arrangerer han guidede cykelture for alle i regionen.

I søndags deltog 31 cyklister, da John Mynderup inviterede på cykeltur langs Mølleåen. En tur, der tog syv timer, og som bød på både natur, historie og trætte ben.

"Vi vælter over dysser og bronzealderhøje og levn fra fortiden og oldtidsveje osv. Det er enestående og det er fantastisk," siger John Mynderup, som i årevis har arbejdet som journalist, men nu er på vej mod efterløn.

Ruten i søndags kalder han Kongeruten og selv om syv timer lyder af meget, var alle 31 deltagere med til det sidste og klarede turen 'fantastisk flot', som han forklarer.

Turene foregår i et stille og roligt tempo i kommunerne Allerød, Egedal, Furesø, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. Den næste tur bliver kørt den 29. juni og tager cyklisterne rundt om Furesø.

Se hele interviewet med John Mynderup i Kont@kt her:

Du kan også følge Kont@kt på facebook. Giv os et like her:

www.facebook.com/lorrykontakt