02:53

1 af 2

København: Presset politi skal afgive betjente

De seneste dages kaotiske flygtningesituation får store konsekvenser på de københavnske politistationer.

Betjentene i hovedstadsområdet er i forvejen er presset i bund af det øgede terrorberedskab. Nu skal de sende betjente afsted for at hjælpe med at håndtere situationen omkring flygtninge i områder som eksempelvis Rødby.

- Som jeg ser det lige nu bliver der trukket så meget på politiet, at det ikke hænger sammen, siger formand for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, til TV 2 LORRY.

Også formanden for Københavns Politiforening har svært ved at se, hvordan politiet skal løse helt almindelige politiopgaver.

- Borgerne kommer til at mærke det på den måde, at det bliver sværere at få en politipatrulje frem, ligesom det bliver sværere at få efterforsket konkrete sager som indbrud, røveri og narkoforbrydelser.

Det har i dag ikke været muligt at få en kommentar fra den øverste ledelse i Københavns Politi.