00:52

Foto: TV 2 Lorry

1 af 2

København: Danmarks mest kriminelle kommune

København topper listen over kommuner med flest straffelovsovertrædelser foran Tårnby og Roskilde. Ikke bare i regionen - men i hele landet.

Selv om kriminaliteten i følge Danmarks Statistik generelt er faldende, så er hovedstaden den mest kriminelle kommune i landet. Ikke tidligere har så få danskere indgivet anmeldelse om straffelovsovertrædelser, viser nye tal.

I tredje kvartal i år har færre danskere indgivet en anmeldelse til politiet om overtrædelse af straffeloven. Faktisk er antallet det laveste nogensinde. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik over anmeldte straffelovsovertrædelser fra tredje kvartal 2015.

Og de fleste kommuner på top-10 listen herunder, ligger i vores region.

Der er i tredje kvartal i år anmeldt 91.417 straffelovsovertrædelser, og det er det laveste antal i et kvartal, siden Danmarks Statistik begyndte at sæsonkorrigere kriminalstatistikken i 1995.

Her er top-10 over kommuner med flest anmeldelser om straffelovsovertrædelser pr. 1000 indbyggere:

1. København: 32

2. Tårnby: 28

3. Roskilde: 27

4. Gribskov: 25

5. Glostrup: 25

6. Ishøj: 22

7. Aarhus: 22

8. Lyngby-Taarbæk: 22

På en delt 9. og 10. plads:

* Frederiksberg: 19

* Herlev: 19

* Odense: 19

Kilder: Danmarks Statistik og Ritzau