Klimavej skal afhjælpe oversvømmelser

I Tårnby vil man teste en ny klimavej. Den skal hjælpe boligområder med fx oversvømmelse.

På Bredagervej i Tårnby er der lige nu et helt særligt vejarbejde i gang: Her vil man teste AkvaVejen, som er en ny type klimavej udviklet af Teknologisk Institut og NCC.

Vejen har forskellige indbyggede funktioner, som kan være med til at sikre boligområder mod skybrud. 

- AkvaVejen giver en række spændende, nye muligheder for lokal håndtering af klimaforandringernes ofte ekstreme mængder nedbør. De kan hjælpe os til at undgå overbelastning af det eksisterende kloaknet. Ved at afprøve konceptet i fuld skala på Bredagervej i Tårnby opnår vi vigtige erfaringer om muligheder for klimatilpasningsløsninger i tæt bebyggede boligområder, siger Michal Brask der er salgschef i NCC Industry.

Den nye klimavej har flere funktioner, som veje som vi kender dem i dag, ikke har. Den har en åben asfalt, som tillader vandet at sive ned gennem vejen, hvor det havner i vejen bærelag. Herfra kan det ledes videre ud gennem et filtersystem, hvor vandet renses og kan genanvendes eller nedsives.

Særligt egnet til byområder

Den nye klimavej er særligt egnet til tæt bebyggede områder, da den ikke skal tilkobles det eksisterende kloaknet, som i byer ofte er overbelastet under eksempelvis skybrud.

- AkvaVejen åbner muligheder for mange gevinster - både lokalt og for samfundet som helhed. Udover at løsningen i sin helhed er fleksibel og nemt kan indpasses i den tætte by, kan den med lokal resning af overfladevandet initiere store samfundsmæssige gevingster via afkobling af overfladevand fra kloaknettet, siger Thomas Pilegaard Madsen, teamleder ved Teknologisk Institut.

Den nye vej i Tårnby indvies i starten af maj 2017.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

FÆRDIGT INDSLAG(3)

playTingbjerg bygger sig ud af den hårde ghettoliste - beboer frygter opdelt lokalsamfund

Pernille Rosenkrantz-Theil

Minister i samråd om svigt på kostskole: Det må ikke kunne ske

Ventetid på køreprøver spreder sig til transportbranchen

playDaniel og Delshad sidder fast i deres uddannelse - venter måneder på lastbilkørekort

Bengt Holst

Forsvarede offentlig aflivning af giraf - nu stopper Zoo-direktør efter 37 år

Tårnby

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere