Klassiker: Politiet advarer mod guldsælgere på motorvejen

Så er de udenlandske guldsælgere tilbage langs de danske motorveje. Vestegnens Politi snuppede to i dag.

Hvis nogen tilbyder dig guld på en motorvej, så er der højst sandsynligt tale om 24-karats skøjtejern og ikke ægte guld.

Flere politikredse advarer nu mod tricktyve, der hærger på rastepladser og motorvejsafkørsler i hovedstadsområdet.

I øjeblikket har de såkaldte 'guldsælgere' især slået sig ned på Vestegnen. Det er i dag lykkedes Vestegnens Politi at få fat i nogle af de såkaldte guldsælgere på motorvejen.

Guldsælgerne forsøger at få kontakt til bilister ved blandt andet at holde i nødsporet og vinker bilister ind til siden. 

De simulerer, at de er løbet tør for benzin, og forsøger så at sælge værdiløst guld. Ofte lyder deres forklaring, at de vil købe benzin for pengene. 

Motorvejssvindel bliver straffet med et klip i kørekortet og en bøde på 4.000 kroner, oplyser Vestegnens Politi i dag til TV 2 Lorry.

Bjarne Nisted fra Vestegnens Politi fortæller her, hvad du skal gøre, hvis 'guldsælgere' forsøger at stoppe dig på motorvejen. 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik