Foto: Niels Knuth-Winterfeldt

Kiss & Fly: Sådan sætter du folk af i lufthavnen

Store-rejsedag i Københavns Lufthavn, men vær opmærksom på, hvordan du nu sætter folk af. Reglerne er nemlig blevet ændret.

Det kom som lidt af en overraskelse for de fleste bilister.  Det er nemlig slut med at køre ind langs terminal 2 og sætte folk af.

- Vi er jo vant til, at man skulle være derover, så det var lidt forvirrende, men fantastisk med kiss and fly - det er jo smart, lyder det fra en af bilisterne, Charlotte Ranlau, i dag.

For i det nye såkaldte kiss and fly-anlæg kan der komme langt flere biler igennem end før.

Man kører ind i P-hus 4 overfor terminal 2.

Her kan man enten lave det lynhurtige farvel eller parkere 15 minutter gratis lige ved siden af.

Afsætningspladserne er også sløjfet mellem terminal 2 og 3.

Lufthavnen har brug for pladsen. Alene sidste år voksede passagertallet med en million.
Og antallet af biler følger med.

På en normal dag går 70.000 igenenm lufthavnen - i dag kommer tallet tæt på 92.000.

Til gengæld kan mange tjekke ind hjememfra eller på maskinerne i lufthavnen og så glider det hele alligevel.

Københavns Lufthavn byggede ud og om for en milliard kroner sidste år, og de forventer at gøre det samme i år.

01:33 Luk video