00:18

Foto: TV 2 Lorry

1 af 2

Kampen om kæmpebillen

Insekternes Konge, Eghjorten, er tilbage i den danske natur efter 45 år. Lige nu udklækkes den i Dyrehaven. Det er resultatet af mange års naturkamp.

I disse dage udklækkes de første danske eghjorte i 45 år. Det er en begivenhed, der formentlig forbigår de flestes opmærksomhed, og det er ikke kun, fordi der er valg. Der er trods alt blot tale om en bille.

Men ikke her på Lorry.dk - vi elsker nemlig dyr - både med og uden pels.

Og udklækningen er nemlig mere interessant end som så, for den symboliserer et årtier langt slagsmål om danskernes natursyn. Og for kritikerne er udklækningen samtidig indbegrebet af en af de mest fundamentale faldgruber i moderne miljøpolitik, skriver Kristeligt Dagblad.

Lad os begynde med genstanden for slagsmålet: Eghjorten, som er Europas største bille med en længde på op til 9 centimeter og kendetegnet ved sine kraftige horn, der får den til at ligne et monster fra en sci-fi-film. Den blev sidste gang set i Danmark i 1970.

I juni 2013 satte Naturstyrelsen så cirka 400 importerede eghjorte ud i Dyrehaven under relativt stor mediebevågenhed. For nogle er eghjorten nemlig en såkaldt flagskibsart, fordi den med sit spektakulære udseende kan skabe forståelse for, at dele af naturen har meget svært ved at flytte sig.

Det kan således tage mange tusinde år, før en art vender tilbage, når først den er forsvundet. Desuden kan dyret være med til at øge bevidstheden om, hvor meget spændende dyreliv der findes i gamle, døende træer, lød forklaringen dengang.

Der var og er dog også dem, der mener, at hele eghjorteprojektet er udtryk for meget af det, der er galt med det danske natursyn.

For med eghjortens genkomst er det ikke længere sandt, hvad naturen fortæller os, forklarer Morten DD Hansen, museumsinspektør på Naturhistorisk Museum Aarhus.

Da den var væk, fortalte den derimod den sande historie om vores naturforvaltning, nemlig at vi har fældet langt størstedelen af landets ældste træer - og dermed eghjortens og mange andre arters eneste levested.

- Ét er, at vi med udsætningen af ellers uddøde dyre- og plantearter er i færd med at skabe en stadig mere kunstig natur. En botanisk have uden naturlige overraskelser. Det kan man måske til dels forsvare, hvis det sker for at løse reelle problemer. Da man satte bæveren ud igen efter 2000 års fravær, var det fordi, bæveren medvirker til at sikre den øvrige biodiversitet, men eghjorten hjælper ikke på noget som helst andet end sig selv, siger han.

Fortalernes flagskibsargument skyder han ned med en selvbestaltet undersøgelse af, hvor meget opmærksomhed eghjortens udsætning egentlig har skabt.

Se også: Kæmpe biller i Dyrehaven

Tre artikler siden 2013 er det blevet til - alle kritiske debatindlæg imod udsætningen.

- Det her er udelukkende et 1,5 millioner dyrt prestigeprojekt designet til, at nogle miljøpolitikere kan markere sig. Og det er beskæmmende, men desværre meget sigende, at dansk natur på denne måde i stigende grad udformes af kortsigtede, politiske interesser, for skovnatur udvikler sig pr. definition langsomt. Derfor får vi kun den bedst mulige natur gennem langsigtede tiltag og et natursyn, som favoriserer naturlige processer, siger Morten DD Hansen.

Diskussionen er langtfra ny. Siden 1970'erne har naturfolk været uenige om balancen mellem den naturlige og den kunstigt skabte natur. Og debatten spidser særligt til, hver gang et uddødt dyr genudsættes.

Det skete med bæveren, med grævlingen, med kronhjorten, med flere sommerfuglearter og i den aktuelle diskussion om udsætningen af den europæiske bison. I den sammenhæng er eghjorten vigtig, for hvis udsætningen går godt, vil det være endnu et argument for at fortsætte ud af det spor, som nogle kalder en glidebane, mener biolog Michael Stoltze.

Han har skrevet flere naturbøger, har jævnligt kommenteret miljødebatten og skriver desuden jævnligt i Kristeligt Dagblad. Nu er han ansat som naturformidler i Naturstyrelsen Bornholm. Han vil dog gerne sige, at han nok befinder sig nogenlunde midt imellem de stridende parter. Han tror på flagskibsargumentet, men er samtidig tilhænger af en natur på egne præmisser.

- Jeg ser udsætningen af eghjorten som et udtryk for, at vi generelt er blevet lidt for utålmodige i vores natursyn. Vi skal kun genudsætte uddøde dyrearter i meget velovervejede tilfælde, men det mener jeg også, at eghjorten er et eksempel på. Går projektet godt, er jeg ikke i tvivl om, at det åbner for, at endnu flere dyr kan blive sat kunstigt tilbage i naturen. Og det er her, vi skal passe på, at det ikke går botanisk have i vores natur, siger han.

Morten DD Hansen ser ikke med optimistiske øjne på den fremtid. Den seneste udsætning, sommerfuglearten mørk pletvinge udsat i Børstingerød Mose og Krogenlund Mose i 2013 og 2014, har nemlig heller ikke løst det grundlæggende problem, at der er alt for lidt natur i Nordsjælland. Og derfor vil den formentlig uddø igen, og pengene vil være spildt.

- Udsættelserne handler om natursyn, men det handler jo også om prioriteringen af de få midler, der er sat af til naturen. Man kan altså lave rigtig meget god og varig natur for de 1,5 millioner kroner, det har kostet at sætte eghjortene ud," siger han.

Sven Norup er skovfoged i Naturstyrelsen og ansvarlig for eghjorteprojektet. Han er dog godt tilfreds med det foreløbige udbytte af de 1,5 millioner kroner. For eghjortene satte biodiversitet på dagsordenen, da de blev sat ud.

Og hvem kan afgøre, hvilken effekt de har haft sidenhen på den løbende debat om statsskovene?

- Det er helt fair med en diskussion om, hvilke dyr der skal genudsættes. For det er bestemt ikke uden problemer. Men tro mig, hvis vi havde valgt et mere almindeligt dyr, havde det ingen medieomtale fået. Og så opfylder eghjorten alle kravene til at blive udsat: Det var os selv, der udryddede det, da vi fjernede døde træer i 1950'erne og brugte dem til at fyre med, fordi folk frøs. Og den kan ikke komme til Danmark igen ved egen kraft, for den flytter sig meget lidt. Og til spørgsmålet om, at vi med eghjorten skaber kunstig natur, er jeg nødt til at sige, at vi i forvejen har masser af kunstigt skabt natur. Så jeg er glad for, at vi snart har eghjorte i Danmark igen, siger Sven Norup.