Investering i i god kørsel for unge betaler sig

Hvert år inviterer Roskilde Kommune 250 unge til en gratis tur på Sjælland, hvor de lærer at respektere bilen

Ungdom, fandenivoldskhed - og et nyt kørekort. De tre ting til sammen kan give en cocktail med katastrofale virkninger.

Men Roskilde Kommune har med held siden 1993 forsøgt at dæmme op for triste resultater ved at tilbyde 250 nyslåede bilister et gratis kursus på Sjællandsringen.

-De begynder at tænke lidt mere over, at det kan gå galt. Der er mange, der ikke tænker over at "hmm, ja jeg kører lidt for stærkt, men mon det egentlig har nogen betydning?". Og jo - det har det jo, fastslår  Christina Buch, der er projektleder i Roskilde Kommune.

Pengene til projektet kommer fra forskellige aktører og Roskilde Kommune står for den administrative side af sagen. Det betyder, at 250 unge får mulighed for en køretur på Sjællandsringen, hvor de lærer om både egne og bilens grænser. Det sker via diverse tests som uddannede instruktører udsætter de unge bilister for.

 

-Jeg synes, det er en rigtig god forretning. ikke på grund af pengene, men også pga de menneskelige omkostninger. Hvis vi slipper for at skulle ud og fortælle nogle pårørende, at deres unge mand eller unge datter er kommet gevaldigt til skade - det er faktisk det hele værd, fortæller Peter Stryhn, der er vicepolitidirektør hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Lige nu er projektet i fare for at mangle finansiering - derfor er Roskilde Kommune på jagt efter nye partnere, der fremover vil være med til at skyde penge ind i de unge bilisters sikkerhed.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik