Insekthotel, historisk mindesten og færgetur i Hillerød

Der er lidt for en hver smag i Hillerød Kommune. Her får du seks anbefalinger, der byder på både kunst, historie, natur og kultur.

Vi er i fuld gang med vores sommerudsendelser, hvor vi fortæller om, hvad alle 34 kommuner har at byde på af spændende oplevelser. I denne niende udgave er vi landet i Hillerød Kommune.
 

Kulturhuset Annaborg
I det flotte udstillingshus Annaborg i Hillerød, kan der opleves en ny kunstudstilling hver måned. Det er kunstforeningen som udvælger og arrangerer udstillingerne på Annaborg og stedet ejes af Hillerød Kommune.

Huset opført i 1782-83 af amtsforvalter F.C. Brammer, som opkaldte bygningen efter sin kone, hvis navn var Anna. Stedet ejes nu af Hillerød Kommune og det er gratis at besøge kunsthuset, så kunsten kan være til glæde for alle.

Se mere her.

Kulturhuset Annaborg byder på en masse forskelligt kunst

Hostrup Stenen
Hillerødborgere samlede ind til denne sten for digteren Jens Christian Hostrups tid som slotspræst i Hillerød.

Et af hans digte er hugget ind i mindestenen. Det var den danske maler og billedhugger Niels Skovgaard der huggede stenen, som i 1913 fik plads på fortovet ved Hillerød Præstegård.

Senere blev den flyttet til pladsen ved indgangen til Frederiksborg Slot. Nu finder man stenen under en gammel gadelygte ved Røde Bro.

Se mere her.

En sten til minde om Digteren C. Hostrup. Præst i Hillerød 1862-1881. 

Den Lille Færge
Hvis du trænger til en lille sejltur, kan du hele sommeren sejle rundt i Den Lille Færge på Slotssøen. Færgen sejler forbi Frederiksborg Slot, hvor der er mulighed for at se Barokhaven, hvor du imens vil få fortalt historier om stedet af en af færgens 34 frivillige skippere.

Den Lille Færge er den næststørste turistattraktion efter Frederiksborg Slot.
Se mere her.

Frisk luft og vind i håret på Den Lille Færge M/F Frederiksborg

Æbleplantage
Ved Hillerød Rådhus finder du en flot æbleplantage, hvor du kan gå en tur, og måske endda sætte dig og spise din frokost ved de opstillede borde og bænke.

Æbleplantagen er startet af frivillige, som fik lov til at anlægge æbleplantagen ved Rådhuset. Det er de frivillige der holder plantagen - de slår græsset, formerer nye træer og gør stedet til et hyggeligt sted at besøge.

Se mere her.

Tag på en hyggelig gåtur eller picnic i æbleplantagen

Eghjorten Naturlegeplads
Om du er barn eller voksen, er der på Eghjorten naturlegeplads plads til alle. Du finder legepladsen i udkanten af skoven, og her er der bl.a. insekthotel, gynger, vipper og balancebom.

Der skiftes jævnligt ud på legepladsen, når det gamle bliver for slidt.

Se mere her.

Udforsk naturen og alle dens finurligheder på Eghjortens naturlegeplads

Frederiksborg Slotshave
I 1993-96 genskabte man den flotte Barokhave som i sin tid blev tegnet af J.C. Krieger i 1700-tallet. Haven består af anlagte terrasser som falder i niveau ned mod Slotssøen. Kendetegnene er de stramme linjer og snorlige hække, fintklippede græsskråninger og formklippede taks og buksbom.

Du kan benytte dig af Barokhavens mobilguide, hvor du kan få fortalt historier om anlægget. Det er også muligt at bestille en rundvisning i med en guide fra Barokhavens Venner.

Se mere her.

Udforsk Barokhavens smukke anlæg

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik