Indsats mod lukkedage har ringe effekt

Regeringen har lovet at afskaffe daginstitutionernes løse lukkedage uden for ferier og højtider. Men reelt oplever forældrene kun i særdeles beskedent omfang, at deres institution holder lukket uden for skoleferierne eller i forbindelse med påske, jul og andre højtider.

Det viser en rundspørge, som
Morgenavisen Jyllands-Posten har foretaget blandt landets
kommuner. Uden for ferier og helligdage er det således kun
institutioner i hver femte kommune, der holder lukket på løse
dage, hvilket omregnet svarer til 0,66 dage på landsplan.

Da Familie- og Arbejdslivskommissionen i maj 2007 fremlagde i alt
31 forslag til et bedre familieliv, lød forslag nummer 23, at
»lukkedage på almindelige hverdage skal afskaffes« og i juni
blev daværende familieminister Carina Christensen (K) citeret
for, at »alt, der hedder lukkedage på hverdage, bliver
afskaffet.« S: VælgerbedragSiden har regeringen først med sit
oplæg til kvalitetsreform og siden i forliget om finansloven
for 2008 slået fast, at det er de løse lukkedage, der er målet
for indsatsen.

Socialdemokraternes socialordfører, Mette
Frederiksen, mener, at regeringen har skiftet kurs, hvilket hun
kalder vælgerbedrag. »Før og under valgkampen kørte man frem med
løfter om at afskaffe alle lukkedage. Nu er det endt i
ingenting,« siger Mette Frederiksen.Det afviser velfærdsminister
Karen Jespersen (V).

»Det er det rene vrøvl, at regeringen har
talt om andet end de løse lukkedage. Pointen er, at de løse
lukkedage er et stort problem for de forældre, det går ud over.
Det har regeringen villet ændre, og det sker nu,« siger Karen
Jespersen til Morgenavisen Jyllands-Posten søndag