Huspriser stiger mest i Brøndby og Billund

Sig mig, hvilket postnummer du bor i - og jeg skal fortælle dig, hvor meget dit hus er steget eller faldet. Der er store forskelle landet over.

Huspriserne stiger i 163 heldige postnumre landet over - mens beboere i 206 andre postnumre må se værdien af deres huse smuldre. Det viser en undersøgelse fra bolighjemmesiden Boliga.

De største prisstigninger på huse findes i Slangerup på Nordsjælland, Billund i Midtjylland og Brøndby på den københavnske vestegn, hvor stigningerne i perioden har været mellem 8,6 og 7,7 procent.

Husene har derimod tabt mest værdi i nordjyske Løkken, sydsjællandske Fakse Ladeplads og Lundby, hvor nedgangen har været på 10,5, 10,4 og 8,3 procent.

På markedet for ejerlejligheder er der prisfald i 48 postnumre, mens priserne er steget i 28. Det er Nyborg, Solrød Strand og Hobro, der har de største fald - med henholdsvis 7,1, 6,5 og 6,2 procent.

Priserne på ejerlejligheder har derimod taget et ordentligt ryk opad i Hellerup med 10,2 procent, Vesterbro i København med 8,1 procent og det nordøstlige Randers med 6,7 procent.

Boligejerne rundt om i landet må som helhed stadig se deres ejendomme falde i pris.

Boligas opgørelse viser, at kvadratmeterpriserne på udbudte huse i år er faldet med gennemsnitligt 0,4 procent, mens priserne på ejerlejligheder er faldet med 1,1 procent.

Boliga har taget pulsen på boligpriserne i postnumre med flere end 30 udbudte boliger den 1. januar 2010 og den 1. maj 2010.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik