Husdyrsygdom truer dyrskue

Husdyrsygdommen bluetongue kan nu betyde, at kvægudstillingen på Roskilde Dyrskue vil blive kraftigt reduceret.

Fødevarestyrelsen planlægger at oprette en
overvågningszone i den nordlige del af Sjælland fra den 15. maj.
Resten af Sjælland, Lolland Falster og Møn bliver en samlet
beskyttelseszone. Det betyder, at det ikke er tilladt at flytte
kvæg, får, geder og hjorte, ud af restriktionszonen. Dermed kan
blandt andet kvægudstillere fra de nordlige kommuner på Sjælland
ikke kan deltage på Roskilde Dyrskue fra 6. til 8. juni.- Jeg
vil alligevel opfordre alle dyreudstillere til at tilmelde sig,
inden tilmeldingsfristen udløber den 15. april. Dansk Kvæg
forhandler med Fødevarestyrelsen om at ændre grænsen. Kvægbruget
ønsker, at hele den østdanske region bliver en zone, siger leder
af Roskilde Dyrskue, Thor Nielsen.Forhandlingerne sker ikke med
udgangspunkt i Roskilde Dyrskue, men med baggrund i faglige
forhold, som rammer kvægbruget og som skaber store
vanskeligheder for den enkelte kvægbruger. Det gælder i forhold
til vaccinationsprogram, flytning af dyr, afgræsning af
naturarealer, kvier på græsning og dermed miljøkrav. - Det er
trods alt argumenter, der vejer tungt og tungere end Roskilde
Dyrskue, og det er på den baggrund, at kvægbruget forhandler med
Fødevarestyrelsen, fastslår Thor Nielsen og fortsætter.- Det er
også netop på den baggrund, at jeg ser en mulighed for, at
tingene kan blive ændret i løbet af den kommende tid og dermed
også mulighed for at deltage på Roskilde Dyrskue 2008.- Jeg
håber, at tingene falder på plads. Roskilde Dyrskue har mange
dygtige og trofaste avlere og udstillere i overvågningszonen, og
det ville være frygteligt ærgerligt at skulle undvære dem, siger
lederen af dyrskuet i Roskilde.I 2001 blev Roskilde Dyrskue helt
aflyst. Dengang skete det af frygt for en epidemi af den
smitsomme mund- og klovsyge.