Hul igennem til Sønder Boulevard

Tunnelboremaskinen Tria brød i dag igennem til Vesterbro. Boringen begyndte for mere end et år siden på Nørrebro.

Med omkring 30 centimeter i timen har boremaskinen arbejdet i halvandet år på at tilbagelægge den godt fem-kilometers strækning fra Nørrebroparken. Tydeligt berørt ku mandskabet i dag kravle ud af maskinen 34 meter under Søndre Boulevards gader.

"Det, at vi nu kommer igennnem. Det markerer, at vi kan glæde os over, at en etape er slut," siger Kasper Larsen, Byggeleder Metroselskabet til TV 2 Lorry

Den 100 meter lange boremaskine skal nu have et tiltrængt hvil. To andre bor vil i stedet ta over. De ligger nemlig klar til at starte tunnelboringen nord-for - fra Nørrebroparken med kurs mod Nørrebro Station og videre mod Østerbro. Alt imens skal de bor, der nu står på Vesterbro skal skilles ad og flyttes videre til hullet ved Øster Søgade, hvor de graver den sidste strækning under byen og frem til Hovedbanegården.

"Vi skal have boremaskinen ud i skakten og op. Og så skal den sendes ud til Øster Søgade. Så den kan starte på en ny etape senere," siger Kasper Larsen, Byggeleder Metroselskabet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik