Et nyt forskningsstudie skal hjælpe hospitalspersonale til at træffe beslutning om, hvornår patienter skal udskrives. Og forskningsstudiets allervigtigste redskab er et avanceret computerprogram (kaldet CAG, red.).
Det bliver allerede nu virkeligheden på Amager og Hvidovre Hospital, som står i spidsen for det store forskningsprojekt, der har til formål at finpudse programmet til at blive endnu bedre til at måle patienters biologiske alder.
Og den viden kan altså bruges til at klarlægge, hvornår patienterne udskrives, lyder det fra de to hospitaler i en pressemeddelelse og beskriver det således:
To 60-årige kvinder kommer ind på hospitalets akutmodtagelse. Begge har de en smertefuld urinvejsinfektion – med identiske kliniske symptomer. Alligevel bliver de behandlet forskelligt. Den ene bliver indlagt - den anden får anvist en medicinsk behandling og bliver derpå udskrevet.
Forskellen på de to? Den ene har fået målt sin biologiske alder til 85 år. Den anden patient er blot 55 år, biologisk set.
Sygdomme gør dig biologisk ældre
Bag projektet står forskningschef Ove Andersen fra Amager– og Hvidovre Hospital, som leder projektet i samarbejde med Københavns Universitet.
- Hvis du bliver er indlagt med en kraftig infektion, og vi kan se, at du biologisk er 20 år ældre end din rigtige alder, så giver vi dig først en standardbehandling, men vi udskriver dig ikke lige så hurtigt, som vi plejer at gøre.
- Vi beholder dig en-to dage mere og sætter et forløb i gang, der gør, at du ikke bliver genindlagt, siger Ove Andersen om, hvordan den biologiske alder kan bruges i praksis.
30 professorer tilknyttet forskningsprojekt
Hele 30 professorer fra forskellige grene af medicinvidenskaben er tilknyttet projektet. Det tæller blandt andet en psykiater og en øjenlæge.
Psykiske lidelser forkorter levetiden, og det samme kan dårligt syn, hvis en patient har svært ved at se og kende forskel på sine piller - de data kaldes biomarkører, og det er dem, som de 30 professorer byder ind med.
Kort om CAG
- Syv hospitaler og 11 universitetsinstitutter, er med i det nye CAG-Parc samarbejde.
- Formanden er overlæge professor Ole Andersen fra Amager- Hvidovre Hospital, som repræsenterer Region Hovedstaden. Næstformand er professor Lene Juel Rasmussen, som er direktør for Center Sund Aldring på Københavns Universitet – og dermed repræsenterer den akademiske side af samarbejdet.
- Formålet med de såkaldte CAG’er – Clinical Academic Groups – er at få hospitalsverdenen og universiteterne til at arbejde mere effektivt sammen. Der skabes netværk af forskere og klinikere, der hver især kommer med egne forskningsresultater, erfaringer og ekspertiser, som lægges ind i samarbejdet for at forbedre de behandlingsmetoder, som bliver brugt ude på hospitalerne.
- En stribe professorer fra Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige fakultet er med i den nye CAG - ligesom DTU – Danmarks Tekniske Universitet – er repræsenteret med Institut for Sundhedsteknologi og Institut for Matematik og Computer Science. Desuden er det kliniske professorer fra blandt andet Rigshospitalet, Herlev- og Frederiksberg- Bispebjerg hospitaler.
- Parc står for Prognostication of Acute Recovery Capacity.
Kilde: Hvidovre- og Amager Hospital
Samtidig kommer der både kroniske sygdomme, medicinforbrug og livsstilsfaktorer som både alkohol og rygning.
Desuden vil sociologiske data også blive hentet fra folkeregisteret, forklarer ove Andersen.
- Vi ved, at damen, der bor på Hvidovrevej, statistisk set lever seks år kortere end hende, der bor i Hellerup. Så sådanne oplysninger vil også indgå, siger han.
Også data som blodprøver og værdier, som der allerede bliver nedfældet i systemet på hospitalerne i dag, vil indgå i de forventelige 50 biomarkører, som skal hjælpe de ansatte med at fastslå den biologiske alder.
Forventer modstand
De mange og store datamængder er så store, at de skal behandles med hjælp fra kyndige computernørder fra DTU, ligesom både medicinske statistikere fra Hvidovre og Københavns Universitet vil se det igennem.
Men selvom de bedste hoveder skal gennemgå og sortere de mange oplysninger, forventer Ove Andersen, at han og de andre i projektet bliver mødt med modstand.
Det kan nemlig lyde som om, et computerprogram skal overtage det hele - men det er langt fra virkeligheden.
Patienten skal fortsat vurderes, for computerprogrammet siger ingenting om den tilstand, som patienten kommer på hospitalet med, lyder det.
