1 af 2

Hovedstads-fiskere kæmper for at fange den største laks

Nordeuropas største lystfisker-konkurrence Trolling Master Bornholm blev i dag skudt i gang med over 80 deltagende både fra hovedstadsområdet.

Startskuddet til den 12. udgave af Trolling Master Bornholm er gået og de næste fire dage bliver der kæmpet om at fange Østersøens største laks - og få del i pengepræmier for 237.000 kr.

Ved trolling fisker man efter større fisk på dybere vand. Det sker fra båd med flere fiskestænger, der sættes i forskellige dybder.

Hovedstadsområdets lange kyststrækninger og nemme adgang til havet har gjort fiskeformen trolling til en populær lystfiskersport.

Hver tredje danske trollingskipper i Trolling Master Bornholm konkurrencen er her fra hovedstadsområdet.

En af dem er Linda Jessen fra Skibby - én af de ganske få, kvindelige skippere i en ellers stærkt mandsdomineret sportsgren.

Inden hun tog til Bornholm var vi med hende på træningstur på Øresund, se her:

 

02:04 Luk video

 

Du kan se, hvordan det går Linda Jessen og de andre trollingskippere fra Hovedstadsområdet, når vi sender fra konkurrencen onsdag til og med lørdag kl. 19.55 på TV2 Lorrys egen kanal Lorry+. Det er lige efter 19.30-nyheder. Eller se med på tv2lorry.dk, hvor programmerne også kan hentes efterfølgende.