Foto: TV 2 Lorry

Hovedstaden: Langt flere turister

I hovedstaden er turismen i første halvår af 2015 så stor, at omsætningen forventes at blive hele 400 mio. kr. større end samme periode sidste år.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af overnatninger i perioden ligger 8% højere end sidste år, hvilket svarer til en fremgang på næsten 300.000 turister.

Og det glæder formand for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen, Soc. dem.:

Det er rigtigt godt for hovedstadsområdet, at turismen fortsætter den flotte fremgang, vi har set de sidste fem år. Når flere bor på vores hoteller, shopper i vores butikker, spiser på restauranterne eller besøger vores kulturtilbud, så gavner det os alle, fordi vi får flere arbejdspladser og mere vækst, siger Sophie Hæstorp Andersen, Soc.dem.

Sidste år endte det samlede overnatningstal på ca. 9, 1 millioner.