I dag skød Københavns Kommune og Københavns Politi en ny kampagne i gang, der skal skærpe opmærksomheden om ens værdigenstande. Foto: Københavns Kommune

I dag skød Københavns Kommune og Københavns Politi en ny kampagne i gang, der skal skærpe opmærksomheden om ens værdigenstande. Foto: Københavns Kommune

I dag skød Københavns Kommune og Københavns Politi en ny kampagne i gang, der skal skærpe opmærksomheden om ens værdigenstande. Foto: Københavns Kommune

I dag skød Københavns Kommune og Københavns Politi en ny kampagne i gang, der skal skærpe opmærksomheden om ens værdigenstande. Foto: Københavns Kommune/Montage: TV 2 Lorry

I dag skød Københavns Kommune og Københavns Politi en ny kampagne i gang, der skal skærpe opmærksomheden om ens værdigenstande. Foto: Københavns Kommune

1 af 5

Hovedstaden hårdt ramt af lommetyve: Sådan sikrer du dig

Antallet af lomme- og tricktyverier i hovedstaden er steget markant. Nu går politi og kommune til modangreb med gode råd til, hvad du kan gøre for at undgå at blive bestjålet.

Det går ud over både unge, gamle og turisterne, når lommetyvene er på spil – og det er de oftere og oftere.

Fakta

  • Fra 2015 til 2016 steg antallet af anmeldelser om lommetyverier fra 24.600 til 33.419. 
  • Til trods for at kun en tiendedel af landets befolkning bor i Københavns Kommune, foregår mere end halvdelen af lommetyverierne her.
  • Det er især unge københavnere mellem 18-30 år og turister, der bliver bestjålet.
  • Lommetyverier sker typisk, når du er optaget af noget andet. For eksempel på caféer, hvor telefonen ligger på bordet, mens du taler med en anden, på rulletrapper, hvor du står tæt på andre, eller når du færdes på shoppinggader med mange mennesker.

Sidste år steg antallet af lommetyverier med 36 procent. 

Dén udvikling er Københavns Politi og Københavns Kommune og en række andre aktører nu gået sammen om at få vendt med en ny kampagne: Pickpockets love distractions

- Der er sket en stigning i lommetyverierne i Købhenhavn, og det er målrettet på trafikknudepunkterne. Så derfor føler vi, at det er nødvendigt at fortælle folk, at man skal passe på sine ting, siger Brian Belling, vicepolitiinspektør i Københavns Politi. 

I dag blev kampagnen skudt i gang med 400 abrikosfarvede balloner, som blev sendt op i luften over billetøen på Københavns Hovedbanegård for at gøre opmærksom på problemet – det er nemlig på Hovedbanegården, de fleste lomme- og tricktyverier sker.

- Denne her utryghed vil også ramme mange af vores kunder, så det er selvfølgelig en kampagne, vi støtter meget, siger Flemming Jensen, som er administrerende direktør i DSB.   

Til modangreb med øget opmærksomhed 

Kampagnen er målrettet de unge i alderen 20-30 år, der ligesom turisterne i byen er hårdt ramt af lommetyverierne. Tyverierne finder for det meste sted, når unge og turister er optaget af noget andet – eller hvis tyven distraherer med for eksempel at spørge om vej.

00:38

Så hurtigt kan det gå: Lorrys reporter udsat for tricktyveri

Luk video

Kampagnen skal derfor skærpe københavnere og turisters opmærksomhed omkring deres værdigenstande og pinkoder, og Københavns Kommune og Københavns Politi vil i løbet af kampagnen, som kører i to uger frem, uddele gode råd til at sikre sig mod lommetyverier på udsatte steder: Hovedbanegården, Nørreport Station, Kongens Nytorv og Rådhuspladsen.

Her kan du se, hvordan du med nogle enkle forholdsregler kan du gøre det sværere for lommetyvene:

Tre spørgsmål, du bør stille dig selv

  • Er du opmærksom på omkringstående?
  • Er din telefon og pung placeret et sikkert sted?
  • Dækker du altid din pinkode, når du betaler med kort?

 

Om kampagnen

Københavns Kommune afsatte sidste år 90.000 kroner til lommetyverikampagner, men har i år hævet beløbet og afsat 225.000 kroner til kampagnen.

Kampagnen kører over hele København fra torsdag i dag og to uger frem med outdoor, events, videoer i offentlig transport mv.

Kampagnen "Pickpockets love distractions" gennemføres af Københavns Kommune i samarbejde med Københavns Politi, DSB, Det Kriminalpræventive Råd, Finans Danmark, Frederiksberg Kommune mfl.