Foto: Jan Jørgensen - Scanpix

Hovedgade fik stjålet julelys: Nu redder frisør og borgmester julen

Gemene tyve stjal fem kilometer lyskæde, og dermed hang julestemningen i en tynd tråd. Men så skred frisør og hendes borgmester til handling.

Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvad man kan få klaret hos frisøren.

Tilbage i november fik handelsforeningen i Søborg og Omegn stjålet hele sin fem kilometer lange julebelysning til Søborg Hovedgade.

Dermed så det ud til at det blev en noget mørkere og mindre stemningsfyldt jul i Søborg. 

Men torsdag var Gladsaxes borgmester, Trine Græse, Soc. dem., hos frisøren Grethe Bystrup. 

Læs også To år med døgnåbent varehus: Efter jul er det slut

Ud over at klippe borgmesterens hår, havde frisøren også en anden mission. Julelysene skulle reddes allerede i år.

Og derfor gik de to damer straks i gang med at tænke i løsninger. Grethe Bystrup tog fat i formanden for Handelsstandsforeningen, Niels Nebeling.

Og med hjælp fra den lokale fodboldklub, Bytoften, kan de tre nu glæde sig over, at de har reddet julestemningen på Søborg Hovedgade.

Selvom det ikke bliver helt som det plejer, så håber vi, at borgerne bliver lige så glade for deres julebelysning her i Søborg.

Trine Græse, Borgmester, Søborg

- Da Grethe spurgte mig i torsdags, så slog jeg til og sagde, at hvis handelsforeningen kunne stå for arbejdet, så ville Byrådet godt betale for lysene og få sat flagstængerne op i en fart, siger Gladsaxes borgmester Trine Græse til TV 2 Lorry. 

- Og selvom det ikke bliver helt, som det plejer, så håber vi, at borgerne bliver lige så glade for deres julebelysning her i Søborg, som de er for deres skæve juletræ i Aars.

Og hun bliver bakket op af den handlekraftige frisør: 

Læs også Elsker du også julemarkeder? Her er et stort overblik

- Jeg syntes jo, at det var ærgerligt, at vi ikke havde noget julebelysning. Så vi har arbejdet sammen hele weekenden for at få det op at hænge. Så det er dejligt, at det lykkedes, siger borgmesterfrisøren Grethe Bystrup.

Også formanden for Handelsstandsforeningen, Niels Nebeling, er godt tilfreds med at julelysene igen kan kaste glans over hovedgaden. 

-Det er godt, at vi har kreative mennesker, der er hurtige til at finde løsninger, og en kreativ borgmester, der er klar til at handle hurtigt, siger Niels Nebeling, formand for Handelsforeningen Søborg og Omegn.

Julebelysningen bliver sat på mandag aften fra kl. 18.00 og nogle timer frem. 

02:40

Det har været en lidt mørk tid i Søborg Hovedgade de sidste par uger. Al den julepynt der skulle lyse hovedgaden op blev nemlig stjålet for en måneds tid siden - Så julehumøret har ikke rigtigt kunnet indfinde sig. Men her til aften skete der noget - noget man måske kunne kalde et lille julemirakel.

Luk video