De siver hånd i hånd to og to ind i en af Københavns ældste kulturinstitutioner.
De kan lige akkurat nå op til håndtaget. Og de skal have hjælp fra en voksen, hvis de vil skubbe den tunge dør op.
Indenfor i det gamle teater på Kongens Nytorv venter et møde med et ensemble af idoler: Bamse, Kylling og Ælling, der betræder de skrå brædder i forestillingen " Kom Bamse, nu balletter vi".
På den måde kan man sige, at to kulturinstitutioner fusionerer i dagens anledning.
Ari Vega Zachariassen og Sylvester Pagh Gryl er indtryksparate allerede fra øjeblikket, hvor de står i teatrets foyer.
- Det er flot, og det er også meget stort, betragter Ari Vega Zachariassen lettere nøgternt om det 270 år gamle teater.
- Jeg elsker at være herinde, siger Sylvester Pagh Gryl med en mine, hvis begejstring måske ikke helt står mål med udtalelsen.
De er fem år, og klar til et skud kultur. Og så er de legemliggørelsen af Rødovre Kommunes kulturindsats over for de mindste.
En sanseberigelse
I et par år har såkaldte kulturpædagoger bragt kulturen ind i daginstitutionerne for at skabe et fælles ståsted i en meget tidlig alder.
Ofte foregår de kulturelle oplevelser hjemme på stuen eller i lokalområdet.
Men i dag er særlig, og det har kulturpædagogen i Rødovre set frem til. Hun ser rundt i salen ved Gamle Scene, taler passioneret om stemning, skønhed og æstetik.
- Det er virkelig en sanseberigelse. Også det med, at man skal noget særligt. Og så skal man med pædagogerne og med de andre børn. Sådan en oplevesle på et smukt sted, siger Anne Sofie Borg, der er kultrupædagog i Rødovre Kommune.
I salen har Ari, Sylvester og resten af kultursjakket fundet deres allokerede sæder, klar til en sanseberigelse.
- Jeg tror, det bliver sjovt, fordi vi skal se noget sjovt, konstaterer Ari Vega Zachariassen på fem år ved hjælp af logisk tænkning.
- Det bliver lidt ligesom at gå i biografen, bare med rigtige mennesker, siger han.
Tæppet - og Bamse - faldt
Tæppet går op, forestillingen går i gang. Bamse og hans hold skaber liv på scenen.
Det er, som det skal være. Bamse giver den i sin egen efterhånden klassisk narcissistisk, dominerende rolle som en plysfigur af Don Quijote af La Mancha flankeret af sin Sancho Panza, Kylling med Ælling som uregerligt wild-card.
Der bliver hoppet, sprællet og danset - mest af de øvede balletdansere. Bamse forsøger også. Og fejler, selvfølgelig.
Og dommen fra det unge kulturpanel?
- Godt, konstaterer Ari Vega Zachariasen.
Han kunne bedst lide den del, hvor Bamse var der, og der var balletpigerne i de hvide kjoler dansede.
For Sylvester Pagh Gryl var forestillingens højdepunkt dog et andet:
- Der hvor Bamse faldt.
