Hillerød gør plads til hospital

Hillerød vil have placeringen af et nyt akuthospital syd for Hillerød med i den kommende kommuneplan, fortalte borgmester Kirsten Jensen (S), da hun mandag eftermiddag var med som tilhører på et offentligt borgermøde på Hillerød Hospital, hvor sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) og regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) i går debatterede hovedstadens hospitalsplan.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis. - Det er
rart, at regionen nu skal undersøge et barmarksprojekt. Vi har
et egnet område ved Overdrevsvej tæt ved vej, lokaltog og
S-bane, og den placering tager vi med i den kommende
kommuneplan, sagde borgmesteren.Spørgsmålet om, hvorvidt
Hillerød Hospital skal omdannes til områdehospital, hvor det
ligger i dag, eller om der skal bygges helt nyt, er dog langtfra
afklaret, og sundhedsministeren ville ikke melde ud før
regeringens ekspertpanel har vurderet projekter for begge
placeringer.- Regeringen har givet et tilsagn om, at der skal
ligge et akuthospital i Hillerød. Hvor det ligger, er jeg helt
ligeglad med. Vi skal bare være sikre på, at sagen er undersøgt
ordentligt, så vi får en fornuftig investering, sagde ministeren
på mødet.