Herlev: Vi har styr på dødslisterne

Alle på hospitalets nuværende liste over patienter, der ikke bliver genoplivet ved hjertestop, er informeret.

På Herlev Hospitals kliniske afdelinger ligger der 38 patienter, hvor lægen har besluttet, at de ikke vil blive genoplivet eller få intensiv behandling ved hjertestop. Og den beslutning er enten de selv eller deres pårørende klar over.

"For alle gælder, at information er givet efter gældende forskrifter".

Det fremgår af en redegørelse, som hospitalets vicedirektør, Finn Rønholt, har leveret til Sundhedsstyrelsen, og som Ritzau har fået aktindsigt i. Styrelsen har bedt om redegørelsen, efter at TV2 har afsløret to tilfælde af svigt på hospitalet.

I de to sager er hverken patienten eller dennes pårørende blevet underrettet om, at genoplivningen ville blive droppet ved hjertestop.

Vejledningerne siger ellers klokkeklart, at patienten eller de pårørende har krav på den information.

Herlev Hospital erkender i redegørelsen, at der er sket en fejl i de to tilfælde. Derfor "er informationspligten i forhold til patienterne mundtligt blevet indskærpet overfor de involverede læger".

Men for de 38 patienter, der stod på dødslisten den 24. januar, er alt altså i anderledes skøn orden, forsikrer hospitalet. Det budskab er modtaget i Sundhedsstyrelsen, fremgår det af svaret til Herlev Hospital.

"... styrelsen har noteret sig, at det ifølge det oplyste alene er de to tilfælde, nævnt i TV2`s udsendelser, hvor lægernes informationspligt har været mangelfuld, og at informationspligten er blevet indskærpet over for de involverede læger".

Sundhedsstyrelsen lader dog ikke helt Herlev Hospital slippe i denne omgang. Man har således bedt hospitalsdirektionen om at "præcisere", hvordan den fremover vil sikre, at vejledningerne på området bliver efterlevet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik