Her ligger der hundeskove i Lorryland

Mange steder er det forbudt ikke at have sin hund i snor. Men i en hundeskov kan din hund løbe frit omkring. Se, hvor du kan finde en hundeskov, nede i artiklen.

Arkivfoto af en kvinde, som lufter sin hund i skoven. Foto: Claus Bjørn Larsen / Ritzau Scanpix

I Hedeland Naturpark ved Hedehusene er det ikke tilladt at have hunde gående frit uden snor, og det står klart og tydeligt på parkeringspladsens skilte.

Alligevel sker det ofte, at mange hundeejere ikke respekterer naturparkens regler, og det fik forleden konsekvenser for et af naturparkens rålam, som angiveligt blev skambidt så voldsomt, at det efterfølgende måtte aflives.

- Der er alt for mange, der går med deres hunde løse. Det er mangel på respekt for naturen, og det er et problem på flere områder: For naturen, for vores vilde liv som fugle og rådyr, og for de gæster, der er bange for hundene, siger direktør ved Hedeland Naturpark, Tina Vesth, til TV 2 Lorry.

Masser af hundeskove

Faktisk ligger der tre hundeskove i Hedeland, hvor man må have sin hund gående frit. Så det er ikke fordi, at hundeejerne mangler steder, hvor de kan lufte deres hunde.

Der findes også et hav af hundeskove andre steder i TV 2 Lorrys sendeområde. Vi har nedenfor samlet et overblik, så du nemt kan finde en hundeskov tæt på, hvor du bor.

Du kan også finde et kort over alle hundeskovene inde på Naturstyrelsens hjemmeside ved at klikke her.

Her ligger der hundeskove i hovedstadsområdet:

Hundeskove i hovedstadsområdet:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik