Henning Larsen gav grønt lys for 'brødristeren'

Henning Larsen har et forklaringsproblem. I sidste uge udgav arkitekten bogen De skal sige tak! om byggeriet af Operaen, som han havde tegnet, og som Mærsk Mc-Kinney Møller betalte. Her harcelerer han over, at bygherren ødelagde facaden imod Amalienborg, som ifølge Larsens planer skulle have været udformet i rent glas. Mærsk Mc-Kinney Møller sørgede nemlig for, at facaden blev forsynet med de stållameller, der har fået kritikere til at sammenligne fronten af Operaen med en brødrister, skriver Information

Men flere kilder oplyser, at
Henning Larsen i løbet af byggeriet erklærede sig indforstået
med selv samme facade, som han i bogen kalder »mit største
nederlag«. Og den accept kan meget vel være årsagen til, at
ingen forhindrede, at facaden blev, som den blev.»Nu er jeg
tilfreds,« sagde Henning Larsen ifølge nu afdøde professor ved
Kunstakademiets Arkitektskole og medlem af Akademiraadet Boje
Lundgaard, da Akademiraadet den 19. november 2002 besigtigede
den model, Mærsk Mc-Kinney Møller havde fået udfærdiget med
brede stållameller.Det fremgår af bogen Spillet om Operaen fra
2004, skrevet af tidligere chefredaktør for Dagbladet Børsen Jan
Cortzen, der interviewede Boje Lundgaard kort før hans død.Tage
Lyneborg, der ligeledes er professor ved Kunstakademiets
Arkitektskole og tidligere medlem af Akademiraadet, var også til
stede ved besigtigelsen, skriver Information.»Det ligger syv år
tilbage, så jeg kan selvfølgelig ikke huske forløbet i detaljer.
Men det er helt klart mit indtryk, at Henning Larsen erklærede
sig tilfreds med modellen,« siger han.Af Akademiraadets
treårsberetning fra perioden 2001-2004 fremgår det lige-ledes,
at »Henning Larsen ved besigtigelsen gav udtryk for sin
tilfredshed«.Selv var Akademiraadet til gengæld ikke tilfreds
med den stålstribede facade, fremgår det også.Det var
Akademiraadet, som er statens rådgiver i spørgsmål inden for
arkitektur og kunst, som tilbage i september 2000 sagde god for
de foreløbige planer for Operaen. Det skete på baggrund af
udkast fra Henning Larsens tegnestue, og ifølge disse udkast
skulle facaden være rektangulær og kun af glas.»Rådet finder, at
projektet i sin nuværende form helt overvejende har sine
kvaliteter mod havnen,« bemærkede man dengang.
Men i løbet af de næste par år offentliggjorde Mærsk Mc-Kinney
Møller ad flere omgange tegninger af netop den havnevendte
facade, som med de brede stållameller og en krum form afveg
markant fra det forslag, som Akademiraadet accepterede i
2000.Akademiraadet var således gået ind i sagen for at gøre
indsigelse imod den buede facade med stållamellerne, som rådet
kalder »et bidrag til kulturarven, som ingen kan være tjent med
bliver realiseret«.»Hvis ikke der sker radikale ændringer af
særligt havnefacadens udformning, må Raadet trækker sin støtte
til projektet tilbage,« som der står i en skrivelse dateret 18.
oktober 2002 til daværende overborgmester Jens Kramer Mikkelsen,
daværende byggeborgmester Søren Pind, A.P. Møller-fonden,
Henning Larsen samt pressen.Men netop Henning Larsens accept af
den kraftigt forandrede facade synes at have fået Akademiraadet
til at lade sagen ligge.»Så løb det hele ud i ingenting. For
hvad kunne vi gøre? Her sad arkitekten og erklærede sin
tilfredshed med den buede stålgitter-foyer. Vi var målløse,«
forklarer Boje Lundgaard i bogen Spillet om Operaen.Den
opfattelse deler Tage Lyneborg.»Vi kunne have sat hælene i. Vi
havde en stærk position som statens rådgiver. Men når arkitekten
selv var tilfreds, blev det svært. Udgangspunktet var nu engang,
at vi nærede stor tillid til Henning Larsen,« siger han til
Information.Af Akademiraadets beretning fremgår det dog ikke
direkte, at Henning Larsens tilsagn fik rådet til at holde inde
med kritikken. Umiddelbart efter forevisningen af modellen
sendte rådet en skrivelse til Søren Pind, hvor de fastholdt
kritikken. Men Søren Pind svarede, at skrivelsen var taget til
efterretning af kommunens bygge- og teknikudvalg. Og dernæst
foretog Akademiraadet sig ikke mere i forhold til facaden.
Også arkitekt Karen Zahle var til stede for Akademiraadet, da
modellen af facaden blev fremvist.»Da vi i sin tid anbefalede,
at staten modtog gaven, var vi blevet præsenteret for tegninger,
der viste hele foyeren afgrænset af en kantet, helt åben glasvæg
imod havnen. Den gav et spændende modspil til tilskuerrummets
kuglerunde form. Det var ganske vist en skitse, men vi følte os
selvfølgelig snydt, da facaden pludselig var blevet markant
forandret,« siger hun og tilføjer:»Jeg kan tydeligt huske, at
Henning Larsen var der, da vi fik forevist modellen. Jeg kan
ikke huske selve mødet helt præcist. Men jeg mener nok, det er
rigtigt, at Henning Larsen gav udtryk for, at facaden var i
orden for ham. Og vi ville selvfølgelig ikke lave ballade, hvis
manden selv var tilfreds. Vi vidste jo godt, at han havde det
svært nok i forvejen.«Karen Zahle understreger, at Henning
Larsen »sikkert var under et enormt pres« fra Mærsk Mc-Kinney
Møller. Og det mener også det sidste af de fire medlemmer af
Akademiraadets arkitektursektion, arkitekt Jeppe Aagaard
Andersen: »Jeg er overbevist om, at han er blevet presset hårdt
af Mærsk. Derfor kunne han ikke bare sige, hvad han mente,«
siger Jeppe Aagaard Andersen, der ikke selv var til stede under
forevisningen for Akademiraadet og derfor ikke kan udtale sig
om, hvorvidt Henning Larsen erklærede sig tilfreds med facaden
med stållamellerne.
Den udlægning understøttes af, at Henning Larsen ifølge Boje
Lundgaard tidligere var positiv over for Akademiraadets
indsigelser imod Mærsk Mc-Kinney Møllers facade - hvorfor Boje
Lundgaard konkluderer, at han »har kørt et meget mærkeligt løb i
denne sag«.Selv skriver Henning Larsens i sin bog, at han den
21. oktober 2002, altså godt en måned før sin pludselige accept
af facaden, forsøgte at afbryde samarbejdet med Mærsk på grund
af uoverensstemmelser om netop facaden. Men det kunne ikke lade
sig gøre, fordi han var bundet af kontrakten og frygtede at
ruinere sin tegnestue, hvis han misligholdt sine
forpligtelser.Han forklarer også, at han først nu udtaler sig
kritisk om byggeret og i særdeleshed facaden, fordi han har
været bundet af en klausul i kontrakten, der forbød ham at
kommentere projektet. Men han forklarer ikke, hvorfor han
ligefrem valgte at udtale sig positivt om facaden og derved fik
Akademiraadet til at indstille kritikken.Henning Larsen ønsker
generelt ikke at udtale sig om sin bog, meddeler hans redaktør,
og han har trods gentagne henvendelser heller ikke svaret på
Informations henvendelser om denne specifikke sag.