Foto: Mads Claus Rasmussen - Scanpix

Hemmelige erhvervsklubber breder sig til lokalpolitik

Mindst seks borgmesterkandidater får i år penge fra pengeindsamlende erhvervsklubber. Fænomenet har bredt sig.

Mindst seks af de kandidater, der stiller op for at blive borgmester ved valget på tirsdag, modtager penge fra en erhvervsklub. 

Det viser en kortlægning, som Politiken har foretaget. 

Læs også 'Stop jyden' og 'Ungdreng': Her er de skøreste valgvideoer

Erhvervsklubberne er kendetegnet ved, at en kreds af erhvervsfolk betaler et årligt beløb for at få adgang til faste møder med en profileret politiker.

En af klubberne samler ind til Venstres finansordfører og regionsborgmesterkandidat på Sjælland, Jacob Jensen.

- Jeg vil gerne have det som et fortroligt forum, hvor de kan komme med nogle ting fra deres dagligdag, som jeg kan bruge eller i hvert fald lade mig inspirere af, siger Jacob Jensen til Politiken.

Han afviser, at klubben giver en privilegeret adgang. 

Er du i tvivl om, hvor dit kryds skal sættes? Så tag vores kandidattest her.

Læs også Ups: LA-valgplakater på tyrkisk betød noget andet end planlagt

Forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch, som i mange år har forsket i partistøtte, kalder det over for Politiken problematisk, at man kan betale sig til "en eksklusiv adgang som denne":

- Som borgmester eller minister sidder man jo og træffer en masse vigtige beslutninger, der kan påvirke de her virksomheder, siger Roger Buch til Politiken.

Også professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet mener, at erhvervsklubberne er en måde at købe sig til kontakt, men han er mindre bekymret for udviklingen.

/ritzau/

Læs også Her bliver borgmester kuppet for rullende kameraer