Godkendelse af Roskilde-aktstykke udsat

Folketingets Finansudvalg har besluttet at udskyde godkendelsen af den statslige garanti til redningen af Roskilde Bank. Svar fra ministeren var ikke gode nok.

Folketingets Finansudvalg har udsat godkendelsen af
ansøgningen fra erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) om en
statslig garanti til dækning af Nationalbankens eventuelle tab
på den ekstraordinære likviditetstilførsel til Roskilde Bank.
En garanti, der ifølge ministeriets bedste skøn fra den 23
juli, hvor aktstykket blev fremsendt, ikke vil overstige 20
milliarder kroner.
Det var ellers ventet, at godkendelsen var en smal sag, men
flere kilder i udvalget fortæller, at der var bred enighed
blandt politikerne om, at en del af svarene på flere spørgsmål
til aktstykket ikke var fyldestgørende nok.
Derfor er der nu sendt yderligere spørgsmål af sted til
erhvervsministeren, som ifølge flere politikere bliver kaldt i
samråd for at give svar på de nye spørgsmål.
- Det er en helt utrolig situation, at vi har sådan et
aktstykke som i virkeligheden har ligget i seks uger, og
alligevel kan vi ikke få klare svar. Og det afgørende aktstykke
om Nationalbankens overtagelse af Roskilde Bank, har vi slet
ikke set endnu, siger Frank Aaen, finansordfører for
Enhedslisten, til Ritzau.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik