Glostrup: Kniv-røver efterlyses

Københavns Vestegns Politi efterlyser nu den mand, der begik røveri med en kniv i et supermarked i Glostrup tidligere på måneden.

Onsdag den 6. januar kl. 20:40 blev Rema 1000 på Østbrovej i Glostrup udsat for røveri.

Gerningsmanden kom ind i forretningen og gik om bag ved kassen, hvor han truede sig til et mindre kontant udbytte med en kniv. Herefter flygtede han i retning mod Glostrup Station.

Gerningsmanden beskrives som:

- mand med dansk udseende

- 25-30 år

- 175-180 cm

- almindelig af kropsbygning

- markerede kæbeben

- talte dansk

Han var iført:

- sorte sko

- sorte bukser

- sort /hvid ternet skjorte

- sort halstørklæde

- hvid hue

Manden medbragte en bærepose og en blank kniv med sort skæfte.

Har du oplysninger om denne mand eller kender til røveriet - kontakt da efterforsker Sanna Olofsson tlf. 72587707 hos Københavns Vestegns Politi.